Dette foto hitter på nettet - men nu sætter folk spørgsmålstegn ved hendes vilde historie

Skrevet af Ane Sørensen

30/11/2016
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Et foto, som angiveligt stammer fra et trafikuheld, får Twitterbrugere til at spekulere.

Dagens topnyheder

Et trafikuheld er en alvorlig sag. Men denne kvinde formåede tilsyneladende at se humoren i en situation, der i værste fald kunne være endt helt fatalt

For nylig sad hun angiveligt på bagsædet af en bil, der pludselig kørte galt. Der var heldigvis ingen mennesker, der kom til skade. Men kvinden spærrede øjnene op, da hun fik øje på nakkestøtten foran sig.

Det skriver Daily Mail. 

Hendes makeup havde nemlig efterladt et helt tydeligt aftryk af hendes mund, næse og kindben på det mørkegrå lædersæde, da hendes ansigt ramte det.

Foto: Twitter

Efterfølgende delte kvinden det bizarre billede på det sociale medie Twitter med disse ord:

- Okay, nu griner vi, fordi det er sjovt, og alle er okay.

Mange andre brugere har kommenteret det skøre billede, som skulle være gået viralt med hundredtusindvis af interaktioner. Nogle mistænker dog kvinden for at have manipuleret med sit billede, fordi aftrykket af hendes ansigt ses så tydeligt.

Selvom ingen mennesker kom til skade, skulle bilen være noget medtaget efter ulykken.