Mand arvede gammelt hus - gjorde mystisk opdagelse under gulvbrædderne

Skrevet af Morten Larsen

23/11/2016
Den nye ejer fandt ud af, at det nedslidte hus gemte på en række af hemmeligheder, da han begyndte at flytte rundt på de gamle møbler.

Dagens topnyheder

I den franske by Rouen har en række af fortidens overraskelser i et nedslidt hus forvandlet den ny ejer til mangemillionær.

Den nye ejer af huset, der ønsker at være anonym, har ved et tilfælde fundet en større formue i det gamle hus, han har arvet.

Det afdøde familiemedlem lå nemlig inde med masser af guldbarrer, der blev gemt forskellige steder i hele huset.

De skinnende guldbarrer lå under guldbrædderne, var sat fast under møblerne, lå i kasser og under en bunke af lagener i boligens badeværelse.  

Le Figaro skriver, at der er blevet fundet guldbarrer til en værdi af omkring 26 millioner kroner.

- Det var ekstremt godt gemt, siger Nicholas Fierfort fra det auktionshus, der var ude at besøge det gamle og store hus for at vurdere dets øvrige inventar.

Den nye ejer opdagede de skinnende overrakselser, da han begyndte at flytte rundt på de gamle møbler i villaen.

Først fik han øje på en lille metalkasse, der var skruet fast på undersiden af et møbel.

Det ledte ham på sporet af en stor bunke af guldbarrer på hver 12 kilo.

I alt blev der fundet 5.000 guldbarrer i huset.  

Guldet blev købt tilbage i 1950'erne og 1960'erne, og den heldige franskmand har også fundet en ægtehedsbevis.

Nu har han solgt guldet til folk i  ind- og udland.

Den oprindelige ejer har sandsynligvis gemt sin værdifulde formue, da vedkommende ikke var interesseret i at betale en række formueskatter.

Den nye ejer skal nu betale en arveafgift på 45 procent, og nu skal myndighederne finde ud af, om der skal betales for de manglendeformueskatter.