Hvid model har succesfuldt transformeret sig selv til en sort kvinde

Skrevet af Emil Ryttergaard

20/07/2017
Martina Big har brugt hele sit voksne liv på at forandre sin krop, og nu har den tyske model gennemgået den hidtil vildeste forandring - fra hvid til sort kvinde.

Mest læste i dag

28-årige Martina Big er kroppen ikke glad for det udseende, som hun har fået fra naturens side. Det må man i hvert fald antage. 

Den tyske model og tidligere stewardesse har droppet stewardesseuniformen for at dedikere al sin tid til den vildeste kropsforvandling. Og hele verden kigger med. 

I brysterne havde modellen implantater, der gav hende en skål i størrelse 32S, men det var slet ikke nok for den 28-årige tysker, der nu er blevet transformeret fra en hvid til en sort kvinde og har planer om mere, skriver nypost.com

Ved hjælp af særlige indsprøjtninger og en kæmpe solseng installeret i hjemmet samt krøllede hårextensions har den hvide kvinde forvandlet sin hvide hud til at have meget mørkere kulør, som hun selv kalder ‘afrikansk sort’. 

- Da jeg først annoncerede det, blev mine fans meget vrede, men det er jo kun fordi, at de ikke tidligere har set en hvid pige transformere sin hud til den afrikanske mørke glød før, siger Martina Big til avisen.  

Hendes beslutning om at ændre sin hud til den mørke afart er blevet kritiseret af den borgerrettighedsorganisationen Race Equality Foundation, da Martina Bigs beslutning ikke tager hensyn til de udfordringer som sorte minoriteter oplever. 

- Hun har en meget begrænset opfattelse af, hvad det vil sige, at være sort eller en etnisk minoritet i dag, siger vicedirektør i Race Equality Foundation Jabeer Butt til nypost.com.

Men det mener Martina Big ikke er noget problem, da hun ikke ændrer sin personlighed, men udelukkende sin krop. 

- Ja, jeg har huden som en afrikansk kvinde, men jeg forestiller mig ikke, at jeg er en sort pige, siger Martina Big til nypost.com om hendes opsigtsvækkende forvandling.  

Men på trods af den mørkere hudtone, er den tyske model slet ikke færdig med at forandre sin krop. 

- Nu skal jeg til konsultationer med læger om at forstørre min numse, samt have ændret mit ansigt til mere afrikanske ansigtstræk, siger Martina Big til avisen.  

Flere plastikkirurger har dog allerede anbefalet Martina Big at holde igen med den numseforstørrende operation. 

Martina Big har siden 2012 brugt næsten 375.000 danske kroner på at forandre først sine bryster og siden sin hudfarve. 

Hvis man ikke kan få nok af den barmfagre sort/hvide model, så bør man se en video af modellen her: