Jessica blev rasende, da hun opdagede hærværk: Så skrev hun denne særlige efterlysning

Skrevet af Henrik R

24/06/2023
Foto: Jessica Eckford Aguilera
Foto: Jessica Eckford Aguilera
Det var et vildt syn, der ventede Jessica en tirsdag morgen. Men så skrev hun en helt særlig efterlysning på Facebook, der fik folk op af stolene.

Dagens topnyheder

Der er ikke noget mere nederdrægtigt end hærværk.

Når andre mennesker uden omtanke smadrer eller ødelægger det for andre, ender det ofte i store ekstraregninger for de mennesker, der skal stå model til forbrydelsen.

Og det var netop den vanvittige irritation, der ramte blomsterhandleren Jessica Eckford Aguilera, da hun en tirsdag morgen gik ud mod sin arbejdsvogn og så, at hele bagklappen af hendes bil, samt dele af hendes butik var blevet overmalet med graffiti

Det udløste straks et større anfald på Facebook: 

"Til de røvhuller, der har malet på min bil og butik. Politiet er blevet informeret. De (gerningsmændene, red.) har ingen respekt for andre menneskers ejendom. De har lagt sig ud med den forkerte pige."

Ukendte gerningsmænd havde malet på hendes bil og virksomhed i løbet af natten. Foto: Jessica Eckford Aguilera

Det var især dette syn, der fik Jessica til at rase. Men så fandt hun på en genial efterlysning. Foto: Jessica Eckford Aguilera

Sådan skrev Jessica Eckford Aguilera klokken halv otte om morgenen, hvilket tydeligvis var inden den selvstændige blomsterhandler havde fået sin morgenkaffe. For et par timer senere skrev Jessica Aguilera et meget anderledes opslag, der nu bliver spredt over hele nettet.

"Jeg vender det her til noget positivt. Her til morgen ser jeg at nogle kreative typer har lavet sjov med vores varevogn. Jeg vil gerne tilbyde en dusør til den, der kan pege mig frem til gerningsmændene. Dusøren er gratis blomster de næste seks måneder til en værdi af 11.500 kroner."

"Men jeg vil også tilbyde noget til forbryderen: Hvis du keder dig, så få et job i min forretning. Et job der vil lære dig om ansvarlighed og give dig respekt for andre menneskers ejendele og et job, hvor du bliver anerkendt. Jeg tror på andre mennesker, og tror at vi kan skabe forandring, så spred budskabet, skriver blomsterhandleren og mor til tre på Facebook.

Blomsterhandleren Jessica vil nemlig tilbyde gerningsmændene arbejde i hendes butik. Foto: Jessica Eckford Aguilera

Den australske mors overbærende besked til forbryderne blev stor historie lokalt i Australien, hvor nyhedsmedier samt politiet hurtigt tilbød at hjælpe moderen med sit tilbud om at hjælpe gerningsmændene frem i lyset. 

Se selv hele hendes opslag her: