Kristoffers kræftsyge søn havde kun ét ønske: Nu takker faren DSB for den bedste oplevelse nogensinde

Skrevet af Emil Ryttergaard

23/04/2017
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Kristoffer Jørgensens kræftsyge søn havde et brændende ønske om at se på tog. Da faren drister sig til at gå ind på et lukket område, får han sig noget af en overraskelse.

Mest læste i dag

- Hej DSB! Jeg har en historie, som jeg gerne vil dele med jer. 

Sådan starter Kristoffer Jørgensen fra Århus sit rørende åbne brev til DSB, der siden i fredags er blevet delt flere tusinde gange på Facebook

I det åbne brev fortæller faren hvordan, at hans 2-årige søn Frederik for lidt over et år siden fik konstateret kræft, og har været igennem et langt og svært behandlingsforløb. 

Men for et halvt år siden fik drengen et stor interesse for tog, og alt hvad der havde med lokomotiver og jernbaner at gøre. Men på grund af sygdommen og den intensive behandling var det svært for far og søn at tage toget sammen. 

- Vi har derfor jævnligt besøgt værkstedet ude ved Langenæs, dog uden at gå ind på grunden og tæt på togene. Det har også været fint for Frederik, han vil bare gerne se tog, skriver faren i sit Facebook-opslag. 

I onsdags var de to igen nede ved værkstedet, og her tog Kristoffer Jørgensen en modig beslutning. 

Foto: Facebook

- Denne gang dristede jeg mig - vel vidende at det kunne koste mig en skideballe - at bevæge mig lidt ind på grunden. Det var naturligvis noget Frederik satte stor pris på, lige som hans far, skriver Kristoffer Jørgensen.

Men ak! 

De to nysgerrige tog-entusiaster blev opdaget af en kvinde, der venligt fortalte dem, at de ikke måtte være på området uden sikkerhedsudstyr. 

Kristoffer Jørgensen undskyldte og forklarede, at det var på grund af sønnens sygdom, at de tog havde taget chancen og sneget sig lidt ind på grunden for at se de store tog til reparation. 

I stedet for en stor skideballe, så fik faren et telefonnummer til kvinden, hvor hun bad dem om at komme igen i morgen.

Næste morgen vendte Kristoffer Jørgensen og sønnen Frederik tilbage, og denne gang behøvede de ikke at snige sig ind. 

DSB-medarbejderen gav dem i stedet en guidet rundvisning på hele værkstedet, hvor Frederik blev lykkelig for at komme helt tæt på de store maskiner, og endda kom op og sidde i en lokomotivførers stol.

Det var en oplevelse, der gjorde stort indtryk på den taknemmelige far. 

Foto: Facebook

- DSB har givet min søn en af hans største oplevelser han har haft i hans liv ind til videre. Det er svært for mig at beskrive hvor meget det betyder for ham og for den sags skyld mig, men her får i også det hjerteligste tak fra både Frederik og hans far! I har gjort noget meget meget stort for min søn, større end de fleste nok vil kunne forstå og i har gjort en far meget meget glad, afslutter Kristoffer Jørgensen sit opslag.  

Siden er historien gået viralt, og blevet liket over 3000 gange siden i fredags. 

Han bliver kaldt for grim til sin smukke kæreste: Men så får hans vilde forvandling alle til at tabe kæben!