Kvinde vinder retssag: Bliver betalt for at gå hjemme og passe sin syge hund

Skrevet af Nils Würtzenfeld

13/10/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En italiensk kvinde har netop fået rettens ord for, at hendes arbejdsplads skal betale hende løn for at blive hjemme og passe sin syge hund.

Dagens topnyheder

De fleste danskere har sikkert prøvet at benytte sig af barnets første sygedag, men hvad med kæledyrest første sygedag?

Det var ikke desto mindre, hvad en italiensk kvinde valgte at gøre, da hun for nylig blev hjemme fra arbejde for at passe sin syge hund. Det skriver BBC.

Kvinden, der er ansat på La Sapienza Univeritetet i Rom, tog beslutningen om at blive væk fra arbejde i to dage, da hendes 12 årige hund, Cucciola, der er af racen engelsk setter, pludselig blev syg og skulle opereres.

Efter operationen udeblev den unavngivne kvinde fra sit job for at passe den svækkede hund.

Da kvinden efterfølgende vente tilbage til arbejde, og fortalte om den særprægede grund til hendes fravær, nægtede universitetet at udbetale hende den løn, hun normalt vil have haft ret til, hvis der havde været tale om barnets første sygedag.

Denne beslutning var kvinden dog så uenig i, at hun valgte at lægge sag an mod sin arbejdsplads.

Og nu er den særprægede afgørelse så faldet.

Med juridisk hjælp fra den italienske dyrerettighedsorganisation LAV, der kæmper mod vivisektion (eksempelvis dyreforsøg, red.) lykkes det kvinden at få medhold, da retten afgjorde, at universitetet burde have vurderet hendes fravær til at skyldes ’alvorlige eller familiære grunde’.

Under restsagen havde hendes advokat blandt andet henvist til italiensk lovgivning der dikterer, at, ’personer, der svigter eller forlader et lidende dyr, kan blive idømt et års fængsel eller få en bøde på op mod 10.000 euro’ (knap 75.000 kroner, red.).

- Det (sagen, red.) er et væsentligt skridt mod anderkendelse af, at dyr, der ikke holdes af finansielle eller arbejdsmæssige årsager, er rigtige medlememr af familien, lyder det fra Gianluca Felicetti, der er leder af LAV.

Sagens er den første af sin slags.

Læs også: Hvalpen Rocco døde i frygtelig ulykke i sit hjem: Knust ejer advarer mod skjult fare