Hvalpen Rocco døde i frygtelig ulykke i sit hjem: Knust ejer advarer mod skjult fare

Rocco døde i en forfærdelig ulykke. Nu advarer hans ejer andre om skjult fare i hjemmet.

Den lille terrier Rocco mistede livet i en forfærdelig ulykke i hjemmet. Nu advarer hans ejer andre mod at begå samme fejl.

Det var den mest usandsynlige ulykke, man kan forestille sig. 

Men for britiske Adrian James er det alligevel vigtigt at dele det smertefulde budskab om, hvordan hans elskede terrierhvalp Rocco døde, skriver britiske Metro.

- Hvil i fred, min lille Rocco. Mit hjerte er sønderknust over, at du skulle dø på sådan en forfærdelig måde, kun fem måneder gammel. Jeg er knust, skriver Adrian James i et opslag, som dyrevenner siden har delt flittigt på Facebook og Instagram. 

Den lille terrier levede ellers det søde liv med masser af lange gåture i naturen og kærlighed i hjemmet.

 

Men på grund af en helt almindelig forglemmelse blev den nysgerrige og legesyge hvalp kvalt i sit eget halsbånd og fundet livløs i Adrian James' køkken i går. 

- Min lille hund blev kvalt i et håndtag i køkkenet. Han må havde forsøgt at hoppe op på køkkenbordet, da hans halsbånd sad fast i håndtaget. Min stakkels mor fandt ham hængende der, siger Adrian James til avisen.  

Læs også

Tre teenagere afsløret af overvågning: Går direkte hen til sovende hjemløs

Han opfordrer nu alle hundeejere til at huske at fjerne halsbåndet, når hundene er kommet med indenfor, så de ikke lider samme frygtelige skæbne.

Den opfordring og Roccos tragiske dødsfald fik hurtigt massiv genlyd på de sociale medier, hvor flere medlemmer af hundegruppen for terriere delte Adrian James’ opslag.  

Og så skete det mest besynderlige.

For i sympati med Rocco begyndte flere hundeejere at fjerne halsbåndet fra deres hunde og tage et billede af hunden med halsbåndet ved siden af for at minde hinanden og andre om det vigtige budskab. 

Læs også

6 stjernetegn, der ALDRIG skal flytte sammen

Det budskab har nu spredt sig vildt under hashtagget #collarsofforrocco, hvor næsten 800 hundeejere verden over har taget billeder i sympati med den afdøde terrier og dens ejer Adrian James, der sætter stor pris på omtanken. 

- Jeg er overvældet over jeres store støtte. Rocco var min første hund, og jeg har grædt så meget, siden jeg mistede ham. Tak til jer alle sammen, jeg er stadigvæk helt målløs, skriver Adrian James på Facebook. 

Billede af kage spreder kvalme på nettet: Ville du spise et stykke?

Dagens Gossip