Lille barn vandrer rundt alene om natten - pludselig går en mand over mod ham

Skrevet af Nils Würtzenfeld

374 uger siden

|

16/03/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En lille dreng blev fanget af et overvågningskamera, da han midt om natten begav sig alene ud i byens mørke gader. En fremmed mand opdagede dog den lille dreng.

Dagens topnyheder

Et overvågningskamera i Watford, England fangede lørdag aften en episode, der nemt kunne have fået et tragisk og fatalt udfald. Det skriver Mirror.

På optagelserne ser man en kun 17-måneder gammel dreng, der alene bevæger sig hen ad fortovet langs en mennesketom gade.

Pludselig vælger den lille dreng at gå ud på vejen, hvor han stiller sig faretruende tæt på en lyskegle, der stammer fra to billygter, der kommer nærmere.

Heldigvis viser det sig, at drengen ikke er alene.

For i udkanten af billedet ser man pludselig en bildør blive åbnet, og ud hopper Mo Latif, der til daglig arbejder som ingeniør.

38-årige Latif havde pludselig lagt mærke til den lille dreng, der alene midt om natten var ved at bevæge sig ud på kørebanen, og derfor tog han hurtigt affære.

Mens den lille dreng står og kigger interesseret på bilen, der suser tæt forbi ham, når Mo Latif at styrte over til drengen og få ham væk fra vejen.

- Da jeg så den lille dreng gå alene rundt, stoppede jeg straks min bil. Det var sent, og jeg undrede mig over, hvorfor han var alene, fortæller Mo Latif, der fik et chok, da han så den lille dreng bevæge sig ud på kørebanen.

- Jeg kunne ikke tro det, da han løb ud på vejen. Mit instinkt tog bare over for at redde ham fra fare, lyder det fra Mo Latif.

Efterfølgende ankom drengens far til stedet og var lykkelig for Mo Latifs hjælp.

- Den lille drengs far var så taknemmelig, da han blev genforenet med sin søn, fortæller redningsmanden.

Efterfølgende skulle Mo Latif dog lige komme sig ovenpå den dramatiske oplevelse.

- Da jeg kom tilbage til min bil, tog det mig lige fem minutter for at samle mig selv efter det massive chok, forklarer han. 

- Som far er det svært at tænke på, at indenfor et splitsekund kunne skæbnen for den lille dreng og hans forældre have ændret sig for evigt. Jeg er glad for, at jeg var der, da det gjaldt, lyder det fra Mo Latif.