Mand fængslet efter raserianfald: Skænderi om fjernbetjening endte i tortur

Skrevet af Emil Ryttergaard

03/11/2016
Foto: arkivfoto
Foto: arkivfoto
Parrets første skænderi endte i torturmareridt af kvinde

Dagens topnyheder

Det er ikke alle kærestepar, der er lige gode til at tøjle følelserne, når de små skænderier opstår. Nogle bliver sure, imens nogle andre siger noget sårende. 

Men 47-årige David Griffiths fra Leeds, England tager alligevel prisen for den mest psykotiske opførsel, da han kom op og skændes med sin nye kæreste om, hvad de skulle se i fjernsynet. 

Det raserianfald har nemlig udløst en enkelt tur bag tremmer de næste 12 år, skriver Mirror.

Kvælte og tæskede kæreste i to døgn
Raseriet udløste en sand sadistisk indespærring af kæresten i 48 timer, der blev udsat for tæsk, kvalt med ledninger og truet af manden med at blive brændt i ansigtet med en rygende varm loddekolbe.

Derudover piskede han hende også mere end 30 gange, smed vand på hende og truede hende med at dræbe hendes kat for øjnene af hende. 

Først efter to dages konstant pinsler og sadistiske 'lege,’ kunne kvinden flygte og slå alarm. 

David Griffiths skal nu ind og sidde i over et årti, da retten ikke tør lukke ham ud i samfundet. 

- Du udsatte denne kvinde for en række af skader, som i loven kun kan beskrives som tortur. Det er kun ved guds barmhjertighed, at hun ikke kom mere alvorligt til skade, sagde dommeren, da dommen skulle afsiges. 

David Griffiths erkendte sig skyldig, og indrømmede desuden, at han var påvirket af stoffer under episoden.