Mor anklages for børnemishandling efter denne video er gået viralt

Skrevet af Ane Sørensen

13/07/2017
Foto: Screendump fra YouTube
Foto: Screendump fra YouTube
En video af en lille pige, der får lavet huller i ørerne, har fået folk til at rase på de sociale medier.

Dagens topnyheder

En videooptagelse af en lille pige, som får lavet huller i ørerne, har på det seneste fået folk til at rase på de sociale medier. 

Videoen, som formentlig stammer fra USA, viser moderen, som sidder med sin datter på skødet, mens pigen får skudt en ring i hvert øre samtidig. I det øjeblik, hvor ringene rammer ørene, begynder barnet at skrige.

Det skriver britiske Mirror.

Siden videoen blev delt på facebooksiden Piercings den 2. juli, er den gået viralt med mere end 12.000 kommentarer, 12.000 delinger og 18.000 reaktioner fra andre brugere af det populære sociale medie.

Optagelserne har vakt stor debat i kommentarfeltet, og mange raser over moderens beslutning om at give sin datter huller i ørerne. Enkelte mener endda, at der er tale om børnemishandling:

- Åh gud, stakkels baby, dette gjorde mig virkelig ked af det og vred, skriver en bruger, mens andre ønsker en aldersgrænse:

- Gjort for forældrenes skyld, der burde være en aldergrænse for at forhindre at dette sker.

- Hvis de ikke er gamle nok til at give deres samtykke og bede om at få huller i ørene, så burde de ikke få det.

Andre brugere forsvarer dog moderen og mener, at de andre brugere er alt for fordømmende:

- Wow, der er godt nok nogle fordomsfulde forældre her. Ikke jeres barn, ikke jeres problem. Det her er virkelig trivielt. Jeg går ikke ud og giver mine børn huller i ørene i en tidlig alder. Min beslutning for mit barn er op til mig at træffe, lige som den er for denne mor. Barnet vil ikke huske smerten. Og det er ikke en kropsudsmykning, der ikke kan gøres om, hvis de gerne vil det senere.

- Hvad fanden er der galt med det? Barnet vil ikke have tillidsproblemer eller være traumatiseret eller noget. I Spanien er det normalt at give små piger huller i ørene. Jeg fik det også, da jeg var få uger gammel, og jeg er glad for det. Jeg har altid haft søde øreringe og hullerne vokser ikke sammen.