Nu er det bevist: Derfor smager Gin & Tonic så fantastisk

Skrevet af Nils Würtzenfeld

28/05/2016

Dagens topnyheder

Sommeren er over os, og når først varmegraderne stiger, får mange af os hurtigt trang til at slukke tørsten i en kølig forfriskning.

Og for de af os som nyder en god drink, så har klassikeren Gin & Tonic i årevis været en udødelig favorit, ligesom den stadig er at finde på drinkskort verden over.

Det skyldes, at den velkendte drink er både forfriskende og smagsmæssigt sidder lige i skabet.

Ja, der er bare et eller andet over en Gin & Tonic, og nu har en kemiprofessor fra American University faktisk fundet ud af, hvad det er. Det skriver Metro.

Der viser sig nemlig at være en videnskabelige forklaring bag drinkens succes, og den skal findes i de to væskers individuelle kemi, som har vist sig at være meget ens.

Matthew Hartings er professor i kemi ved American University, og han fortæller, at de molekyler, der befinder sig i henholdsvis gin og tonic er meget ens. Dette betyder, at de to væsker har den samme kemiske struktur. De er dermed tiltrukket af hinanden, hvilket betyder, at de er ideelle at blande.

Og når en kombination er de to væsker finder sted, så blandes smagen af kinin fra tonic'en sig med smagen af enebær fra gin'en, og tilsammen skabes en helt ny smag.

Derfor er det også muligt, at du kan lide drinken, selvom du ikke bryder dig om hverken gin eller tonic hver for sig.
Tonic.

- Det er grunden til, at en gin og tonic ikke smager som gin plus tonic - fordi du smager en ny G&T-smag, forklarer Matthew Hartings.

Og med denne ny vundne viden er det bare at nyde, at det er lørdag i selskab med en kølig Gin & Tonic. Skål!

 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: