Nu kan Linse opleves i nyt tv-program: Har selv skudt en halv million i projektet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

01/05/2018
Mandag var der premiere på Linse Kesslers nye reality-program fra Spanien.

Mest læste i dag

Siden 2011 har danskerne været vant til at se Linse Kessler i tv-succesen ’Familien fra Bryggen’, men nu kan den barmfangre reality-personlighed opleves i et helt nyt program.

Mandag var der nemlig premiere på Linse Kesslers nye storsatsning 'Costa del Linse' – et tv-program, der følger Linse og hende dagligdag i Spanien, hvor hun sidste år investeret i sit eget Bed & Breakfast.

Modsat ’Familien fra Bryggen’, så er det denne gang ikke TV 3, der står bag det nye Linse-program. Det er derimod hovedpersonen selv. Linse Kessler har af samme grund haft pengepungen fremme for selv at finansiere den nye satsning.

Dermed hæfter dronningen af Bryggen også selv for et eventuelt underskud, hvis det nye program ikke bliver en succes. Af samme grund havde Linse nerver på op til premieren mandag aften.

- Jeg har ondt i maven, fordi jeg håber, at folk godt kan lide det, og jeg håber, at de synes, det er fedt, og at man sidder med en lyst i kroppen og glæder sig til mandag, hvor der kommer et nyt afsnit. Det er det allervigtigste for mig, siger Linse Kessler til EB.dk og tilføjer.

- Og så håber jeg selvfølgelig at få mine produktionspenge hjem.

Indtil videre ser det dog ud til, at Linse godt kan ånde lettet op, da det nye program, der mod betaling kan ses på siden Costadellinse.dk, er blevet pænt modtaget.

Således havde det første afsnit kun været online i en time, før 1.322 danskere havde valgt at betale 149 kroner for at følge med i kendis-kvindens udskejelser i Spanien.

De 149 kroner giver adgang til seriens to første sæsoner, og dermed står Linse Kessler indtil videre til at tjene cirka 200.000 kroner. Der er dog budgetteret med, at der skal sælges 3.200 adgange for at produktionspengene er tjent hjem igen, og dermed har Linse selv investeret en halv millioner kroner i projektet.

Foruden Linse optræder også Moster Niller og Fremtids Peter i det nye program, der godt nok ikke har Geggo, Alba og Cengiz på rollelisten, men i stedet dukker et andet familiemedlem op.

Storebror Mikkel Kessler medvirker nemlig sammen med kæresten Lea Hvidt i 'Costa del Linse' – noget der afsløres i traileren, der kan ses herunder: