Ny mobil ginbar bringer gin og tonic til din dør

Skrevet af Nils Würtzenfeld

14/08/2017
Foto: Shutterstock/The New World Trading Company
Foto: Shutterstock/The New World Trading Company
Tørstig efter en gin? Så skaber et nyt tiltag begejstring blandt gin-elskere.

Dagens topnyheder

- It’s gin o'clock!

Det kan godt være, at briterne har fået Brexit at slås med, og at deres sommervejr er endnu værre end vores, men til gengæld har de gin.

For ligeså begejstrede som vores naboer på den anden side af Nordsøen er for te, fish and chips og tv-serien EastEnders, ligesom begejstrede er de for nationaldrikken gin.

Og på grund af ørigets glæde ved den traditionelle drik kan briterne nu få bragt en velskænket gin og tonic lige til døren.

Det er virksomheden The New World Trading Company, der har lanceret den mobile gin-bar ’The Wanderer’, der kører ud til kunder for at servere gin-drinks. Det skriver britiske Metro.

Det rullende gin-værtshus kommer i skikkelse af en gammel Citroën HY Van, som til lejligheden er blevet bygget om til en gin-bar på hjul.

The Wanderer kan bestilles til fødselsdage, bryllupper, havefester eller andre festlige begivenheder, men man skal dog bare være indstillet på, at gin-raketten ikke er billig.

Minimumprisen for leje af bilen er nemlig 1.500 pund hvilket svarer til over 12.000 danske kroner.

Dertil skal der lægges 500 pund, hvis du også skal have is, glas og bartendere.

Foto: The New World Trading Company

For de i alt 2.000 pund får du til gengæld også alt den gin, du kan drømme om samt et bar-team, der kan fremtrylle et hav af drinks og ikke kun den klassiske gin &tonic.

Derudover er det også adskillige forskellige varianter af kvalitets-gin, som vognen kan tilbyde.

Det smarte tiltag har da også allerede vist sig at være en rullende succes.

- Vi bliver oversvømmet med anmodninger fra folk, som spørger, om vi kan give stå for cocktails og drikkevarer til deres private fester, fortæller Nick Whitby, der er én af idémændene bag The New World Trading Company.

Mens The Wanderer leverer til hele England, er det dog straks mere tvivlsomt, at den kørende gin-fest også kan lokkes til Danmark.

Af samme grund skal der herfra lyde en kraftig opfordring til danske iværksættere om at få startet et lignende projekt.

Vi er nemlig en del, der hellere end gerne hopper på gin-ekspressen.

Læs også: Er du vild med denne drink? Så er du muligvis psykopat