Mums: Nu kan du købe pølser med chokolade

Skrevet af Emil Ryttergaard

13/09/2017
Supermarkedskæden Lidl er begyndt at sælge en helt særlig type pølser, som chokolade-elskere vil falde i svime over.

Dagens topnyheder

Det er ikke altid, at man kan kombinere smagen fra forskellige madvarer. 

Cornflakes med sennepssmag eller øl med smag af saftevand ville nok ikke vinde indpas i de flestes smagsløg. 

Men for Lidl i Irland har man alligevel satset på et produkt med en helt særlig smagskombination, da man sælger pølser med smag af chokolade og honning, skriver Expressen

Pølsen kommer som følge af et samarbejde med en lokal producent i Irland, Barry John's Butchers, der fandt på den noget særlige smagskombination. 

- Alle elsker chokolade, så vi bestemte os for at kombinere det søde og smagfulde for at skabe en anderledes pølse, og folk elsker dem, lyder det fra slagteren Barry John til avisen. 

Det er disse pølser med chokolade og honning, der går som varmt brød i Irland. Foto: Facebook

Det er producenten Barry John, der står bag den særprægede pølse. Foto: Facebook

Det er langt fra den eneste specielle pølsesmag, som slagtermesteren har fundet på. 

Faktisk er han lige nu ved at lægge hånd en særlig smag, der gerne skulle falde i irerenes smag: Solbær og Guinness, den karakteristiske mørke og irske øl. 

Pølserne har desværre endnu ikke fundet vej til kølediskene i de danske Lidl-butikker, men det kan sagtens tænkes, at lignende smagsvariationer kommer til Danmark på et tidspunkt. 

- Vi følger selvfølgelig altid med i, hvad der sker i de andre Lidl-lande, også på produktsiden. Og skulle pølserne gå hen og blive en stor succes i Lidl Irland, vil vi gå ind og vurdere, om det er noget, vi også vil afprøve i vores sortiment, lyder det fra Lidl Danmarks kommunikationsafdeling til Dagens.dk.  

Victorias bryllupsrejse forvandlede sig til et mareridt: 'Jeg lignede en zombie'