Ny forskning: Halvdelen af jordens befolkning tror på rumvæsner

Skrevet af Nils Würtzenfeld

11/12/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En undersøgelse viser, at halvdelen af os tror på, at der findes intelligent liv andre steder end på jorden.

Mest læste i dag

- Er vi alene i universet?

Dette essentielle spørgsmål har plaget menneskeheden siden tidernes morgen, og har, udover endeløse diskussioner, kastet tusindvis af film og bøger af sig.

Men selvom vi endnu ikke har fået besøg af virkelighedens E.T., så er hver anden person på kloden allerede overbevist om, at vi ikke er alene i universet. Det skriver New York Post.

Det opsigtsvækkende udsagn kommet efter, at en ny stor undersøgelse har stillet det vigtige spørgsmål blandt 26.000 frivillige forsøgspersoner i 24 lande verden over.

Og resultatet tale for sig selv. 47 procent – altså lige knap halvdelen af alle adspurgte – svarede, at de troede på ’eksistensen af en fremmed, intelligent civilisation et sted i universet.’

Samtidig svarede 61 procent ’ja’ på spørgsmålet om, hvorvidt de troede på, at der fandtes en eller anden form for liv i rummet.

Samtidig mente tilsvarende 60 procent, at vi som civilisation bør prøve at komme i kontakt med rumvæsner fra andre steder i universet.

Kun hver fjerde var overbevist om, at der ikke fandtes intelligent liv andre steder i universet end på jorden. 

Studiet er langt fra det første af sin slags, men det er det hidtil største der er foretaget på tværs af landegrænser.

Læs også: Stephen Hawkings uhyggelige advarsel: Derfor skal mennesker ikke svare, hvis rumvæsner kontakter jorden