Par skulle have udleveret fødselsattest for datter - så fik de den værst tænkelige besked

Skrevet af Nils Würtzenfeld

21/09/2017
Et forældrepar fik en både utrolig og rystende nyhed, da de fik overrakt deres datters fødselsattest. Nu har sagen taget endnu en vild drejning.

Mest læste i dag

I 2006 mødte franske Rose-Marie og Hervé hinanden og blev efterfølgende hurtigt et par.

Tre år senere, i 2009, fik parret sammen datteren Océane, men efterfølgende ventede der dem en vanvittig chokbesked, da de fik datterens fødselsattest udleveret. Det skriver Thelocal.fr.

Det viste sig nemlig, at parret havde samme mor og dermed var halvsøskende.

Parret var blevet separeret som børn og var opvokset i forskellige plejefamilier i Aube-området i det nordlige Frankrig.

Derfor anede de to heller ikke, at de i virkeligheden var søskende, da de fik den rystende besked.

Efterfølgende tog sagen en endnu værre drejning for de to halvsøskende, da fransk lov foreskriver, at kun én af parterne i et incestuøst forhold kan erklæres som forælder til et fælles barn.

Det gjorde, at hele sagen pludselig blev et juridisk spørgsmål, og at en anklager fra retten i Cherbourg forlangte, at Rose-Marie skulle fratages sin forældremyndighed.

Det blev derfor afgjort, at pigen skulle have en ny fødselsattest, hvorpå kun faderen blev nævnt – noget som han protesterede imod.

Han mente nemlig, at hvis kun én af de to skulle anerkendes som pigens forælder, så burde det være moderen.

Det fik Rose-Marie til at anke dommen, som blev afsagt 8. juni i år, og nu er det netop lykkes at få den omstødt.

Det betyder, at 46-årige Rose-Marie og 53-årige Hervé fortsat kan få lov til begge at kalde sig for forældre til den i dag otteårige pige.

- En annullering af moderens officielle ret som forælder ville kun have haft skadelige konsekvenser for barnet, lød det i forbindelse med afsigelse af dommen.

Det er endnu uvist, om sagen vil få yderligere juridiske konsekvenser.

Millionær forsvandt for seks måneder siden: Nu er hun fundet som hjemløs på gaderne i Milano