Politiet sparker døren ind hos mistænkt - men hold nu øje med vinduet over dem

Skrevet af Nils Würtzenfeld

12/09/2017
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En snedig mand tog fusen på de betjente, der var kommet for at anholde ham.

Dagens topnyheder

Forleden fik britiske Jack Hulme sig noget af en oplevelse, da han var på vej på arbejde i Manchester i England.

For pludselig dukkede en flok kampklædte betjente op på den gade, hvor han arbejder. Det skriver engelske The Sun.

Mens Jack Hulme begyndte at filme optrinnet, fandt betjentene pludselig en rambuk frem og startede herefter med slå døren ind til et rødt murstenshus.

Da døren først havde givet efter, råbte betjentene ’politi!’ og stormede huset.

Men så indtraf en endnu mere bemærkelsesværdig hændelse.

For knap var betjentene kommet ind ad døren, før Jack Hulme lagde mærke til en sko, der dinglede ud af vinduet på første sal.

Efter skoen kom et ben og i kølvandet på benet en ung mand.

Og wupti – så snart politiet var inde i huset, sprang en ung mand i 20’erne ud af vinduet og landede foran huset.

Herefter tog han hurtigt benene på nakken og spurtede fra de betjente, der sandsynligvis var kommet for at anholde ham.

Alene springet og nedslaget på de hårde fliser kunne let have kostet den unge mand en forstuvet fod eller en brækket ankel, men risikoen var åbenbart værd at tage, når alternative var en et ophold på ’hotel gitterly’.

Imens kunne den chokrede Jack Hulme kun se til, mens den mistænkte mand stak af.

Heldigvis blev han ved med at filme og efter at have sundet sig, valgte Jack Hulme fredag i sidste uge at dele videoen af den skøre flugt på Facebook.

Siden af videoen blevet vist over fire millioner gange, mens den er blevet delt af knap 70.000 mennesker.

Selv har Jack Hulme også knyttet et par ord til den opsigtsvækkende episode:

- Det var en eller andet knægt fra den gade, hvorpå jeg arbejder. Jeg kender ham ikke, lyder det fra Jack Hulme.

Politiet har efterfølgende ikke ville kommentere sagen, og derfor er det fortsat uvist, om den unge udbryderkonge fortsat er på fri fod.

Du kan de den omtale episode herunder: