Politihund affyrer pistol i jagten på to voldsmænd

Skrevet af Nils Würtzenfeld

01/10/2017
En politihund tog noget utraditionelle metoder i brug, da den var på jagt efter to forbrydere.

Dagens topnyheder

Hos Royal Canadian Mounted Police kan stationens betjente bryste sig af at have en politihund, der ikke blot jagter kriminelle med snuden.

For torsdag var politiet blevet kaldt til en adresse i byen Alberta i Canada, hvor to bevæbnede personer havde overfaldet en tredje mand. Det skriver Metro.

Med sig havde betjentene medbragt en politihund, der straks blev sendt af sted efter de to gerningsmænd, der prøvede at stikke af fra politiet til fods.

Hunden var dog hurtigere, og da de to mænd nåede til en parkeringsplads, med hunden i hælene, valgte de at smide deres pistol i en busk

Hunden fik dog hurtigt færden af skydevåbnet, som den greb fat i.

Men da pistolen var afsikret, gik våbnet pludselig af.

- Da den blev fundet af politihunden, var aftrækkeren aktiveret, hvilket gjorde, at et skud blev affyret fra pistolen, fortæller en talsperson fra Royal Canadian Mounted Police.

Politiet har dog efterfølgende slået fast, at hverken gernignsmænd eller civilpersoner blev ramt af skuddet, ligesom hunden selv slap med en forskrækkelse.

Det er dog bestemt ikke ufarligt at være politihund.

Tidligere i september blev en politihund fra nabostationen The Calgary Police Department budt velkommen tilbage på jobbet, efter at den var blevet stukket ned med kniv, mens den prøvede at stoppe et indbrud.

Hele fire gange blev hunden Jester stukket i hovedet, mens den forsøgte at stoppe en indbrudstyv, der var i færd med at røve en skole.

Efter det voldsomme overfald ventede bekymrede betjente ved hundens siden, mens hjælpen blev tilkaldt.

Her ses heltehunden Jester. Foto: Calgary Police Department/Facebook

Jester, der havde arbejdet som politihund i fire år, blev efterfølgende fragtet til et dyrehospital, hvor det lykkes at redde dens liv.

Nu er hunden endda kommet sig så meget, at den er tilbage på arbejde.

- Han er præcis den samme hund, på trods af han har fået et par ar mere, end han havde før, fortæller betjent Jim Gourley.