Så er det afgjort: Den yngste søskende er forældrenes yndlingsbarn

Skrevet af Nils Würtzenfeld

15/11/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er du storebror eller storesøster, så er der dårlig nyt. Dine forældre holder nemlig mest af den yngste i søskendeflokken.

Dagens topnyheder

Alle med en søster eller en bror har sikkert spekuleret over, hvem jeres forældre egentlig har som yndlingsbarn.

Nu er en flok forskere fra Brigham Young University’s School of Family Life dog klar med en afgørelse i striden, der nok vil skabe både protester og skuffede miner hos de ældste i søskendeflokken. Det skriver Metro.

Forskerne slår nemlig fast, at det er den yngste søskende, der er forældrenes yndlingsbarn.

Pudsigt nok mener forskerne, at forklaringen netop skal findes i de yngste søskendes frygt for ikke at være ligeså elskede som deres storebror eller storessøster.

Som den yngste er man nemlig naturligt mere optaget af at sammenligne sig selv med den bror eller søster, der kom før én, og derfor vil man gå langt i bestræbelserne for at vide, at man er gode nok.

Derfor er det på et mere eller mindre ubevidst plan også vigtigt for de yngste søskende at udvikle et stærkt bånd til forældrene for at opnå deres kærlighed og anderkendelse. Af samme grund vil den yngste søskende ofte have et meget tæt forhold til sine forældre, fordi vedkommende i den grad selv opsøger nærheden.

For at underbygge deres påstand lavede forskerne et forsøg blandt 300 familier med hver to børn. Mens børnene hver blev stillet en række spørgsmål om favorisering, blev forældrene spurgt til, hvor meget hengivenhed og hvor mange konflikter de oplevede med hver af børnene.

Samtidig blev ungerne også bedt om at beskrive deres forhold til forældrene, og til sidst kunne man konkludere, at de yngste søskende gav udtryk for, at de havde et klart tættere forhold til deres forældre, end de ældre børn havde.

Også forældrene viste tendens til at opleve en større samhørighed med de yngste søskende, der som sagt var mere opsøgende i de nære relationer.

Læs også: Rugemor føder tvillinger - da forældrene sender et billede af børnene, opdager hun sin store fejl