Ung kvinde får leveret skuffende burger som takeaway: Bliver rædselsslagen, da restaurantejer pludselig banker på døren

Skrevet af Henrik R

28/06/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ung kvinde fik sit livs forskrækkelse, da ejeren af grillbaren pludselig stod ved hendes dør sent om aftenen.

Dagens topnyheder

Det var ikke en særlig god burger, men en skuffende omgang.

Bøffen var tør og ikke krydret nok, og kagen som dessert havde heller ikke nok puddersukker på.

Da den amerikanske kvinde Yesha Callahan fik leveret takeaway direkte til døren, så var hun bestemt ikke imponeret over maden, og derfor gik hun på nettet og skrev en middelmådig anmeldelse på siden Yelp, skriver Independent.

"Måske prøver jeg pizzaen næste gang," afsluttede den unge kvinde sin anmeldelse, hvor hun gav burgeren tre stjerner.  

Men den anmeldelse blev ikke modtaget med den samme ligegyldighed for restaurantejeren. Derfor fik den unge kvinde et meget ubehagelig overraskelse et par timer senere, da hun pludselig hørte det banke på døren omkring klokken 10 om aftenen, da den unge kvinde var gået i seng.

Yesha Callahan bor i en afsides del af den amerikanske by Washington D.C. og derfor ignorerede hun den insisterende banken på døren. Men da hun ikke svarede, begyndte et ukendt nummer at ringe til hende.

Den unge kvinde fik en kæmpe forskrækkelse, da det pludselig bankede på døren. Foto: Yesha Callahan

Hun tog ikke telefonen Det viste sig at være restaurantejeren, der bestemt ikke var særlig glad for kvindens anmeldelse af burgeren.

"Hallo, det er ejeren af La Porchetta (restaurantens navn, red.) Jeg står udenfor din dør, og vil meget gerne tale med dig om din anmeldelse," lød det fra stemmen i telefonen.

Det gjorde den unge kvinde rædselsslagen, og derfor ringede hun straks til politiet, der ville sende en patrulje ud for at tjekke området.

"Det var en rystende oplevelse, fordi en tilfældig fremmede synes at det var okay at møde op på mit dørtrin klokken 10 om aftenen, selvom han bare kunne have svaret min anmeldelse," siger Yesha Callahan til avisen.

"Folk er blevet slået ihjel for mindre, så hvordan kunne jeg vide, hvad hans intentioner var?" siger hun.

Efterfølgende tog Yesha Callahan også kontakt til Yelp, der undskyldte at hun var blevet chikaneret, og nu har opsagt sit samarbejde med restauranten, da det bestemt ikke er meningen, at man skal forfølges på grund af en halvdårlig anmeldelse.