TV 2-ekspert åbner op om graviditetshelvede: 'Det psykisk hårdeste jeg har prøvet'

Skrevet af Nicolai Busekist

16/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hun er bl.a. kendt for sin rolle som ekspert på TV 2, og har i de seneste 17 måneder været igennem et 'fertilitetshelvede'.

Dagens topnyheder

Michelle Kristensen, der i mange år har være tilknyttet 'Go' morgen Danmark' som sundhedsekspert, har åbnet op omkring det 'fertilitetshelvede', hun har været igennem i løbet af de seneste 17 måneder.

Det har hun gjort i et opslag på det sociale medie Instagram.

Her fortæller hun, at de seneste 17 måneder har budt på et hav prøvelser, hvilket bl.a. omfatter et væld af piller, flere ægoplægninger og to aborter.

I sit opslag afslører hun også, at det har ramt hende hårdt – både fysisk og psykisk. Blandt andet skriver hun, at hendes krop er blevet mere fremmed for hende.

"… et system der er ved at krakelere af udmattelse, en krop der bliver mere og mere fremmed for mig, en psyke som ikke ligner sig selv, et job der kræver, at jeg er ovenpå, fyldt med energi og ser sund ud, men som hormonerne gør alt for at nedbryde, en personlighed der til tider er fremmed for mig," skriver hun.

Hun lægger heller ikke skjul på, at der er intet i hendes liv, der har psykisk har ramt hende lige så hårdt. 

"Det er det psykisk hårdeste jeg har prøvet i mit liv. En ensomhed, hvor jeg anses som den skrøbelige i fællesskabet, når der er nogen, som breaker, at de er gravide, hvilket pt ofte mere er reglen end undtagelsen, hvor alle folk bevidst eller ubevidst kigger usikkert over på mig, og der bliver en lammende tavshed derefter. Nok mest oppe i mit hoved," skriver hun.

Derudover afslører hun også, at både hendes fysik og psyke bliver ødelagt for hver måned, der går, hvor kroppen bliver fyldt med hormoner.

"Alle siger noget forkert. Ingen kan sige det rigtige. De forsøger af bedste mening, mens min psyke og fysisk ødelægges for hver måned, hvor kroppen fyldes med flere hormoner, penge hældes ud af vinduet, flere planer skal ændres for at fertilitetsforløbet kan gå op i en højere enhed, flere håb bristes," skriver hun.

Til slut sender hun også en besked ud til alle de kvinder, der har været igennem en fertilitetsbehandling, som har krævet rigtig meget af dem. Hun forstår nemlig ikke, hvordan de har kunne holde til det.

"Om jeg begriber, hvordan du, som har været igennem en håndfuld ægudtagninger og +10 ægoplægninger har kunne holde til det. Det her er et game af overmenneskelig karakter. Et game vi taler alt for lidt om, men som 40.000 danskere årligt bliver en del af," runder hun af.

Foto: Instagram