De omstridte arbejdstidsregler

Søndag aften kan Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation offentliggøre, at de er blevet enige om en overenskomst. Lærernes helt store mål var at få ændret de arbejdstidsregler, der blev vedtaget ved lov efter lærerkonflikten i 2013.

Her er reglerne lærerne ville ændre:

* Folkeskolereform betyder, at lærerne skal undervise flere timer om ugen, end de gjorde tidligere. Læreren skal arbejde på skolen 37 timer om ugen, inklusiv forberedelse og møder.

* Det er op til den enkelte skoles ledelse at beslutte, hvilket forhold der kan være mellem forberedelse og undervisning. Det betyder, at der kan være stor forskel på, hvor man arbejder.

* Tidligere havde lærerne et frirum til at forberede sig hjemmefra på alle tidspunkter af døgnet.

* Det var et centralt spørgsmål i konflikten mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, hvem der skulle disponere over lærernes arbejdstid. Og det var KL's hovedkrav, at lederen skal bestemme over lærerens arbejdstid.

* Siden vedtagelsen af loven er antallet af lærere, der forlader folkeskolen, steget, så det i 2013/2014 var tæt på hvert niende.

Kilde: KL, Kommunerne og Regionernes Lønkontor og Lærernes Centralorganisation.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip