FAKTA: Danmark har smidt over 300 bomber i Irak

Den seneste uge har danske F-16 fly smidt 16 bomber på missioner i det nordlige Irak.

Det oplyser forsvaret i den seneste mission update.

Her kan du få mere information om den danske mission i Irak:

* Danmark bidrager med syv kampfly (hvoraf de tre er i såkaldt logistisk reserve). Derudover bidrager Danmark med et Hercules-transportfly.

* F-16-flyene skal indgå i kampen mod IS i samarbejde med USA og de øvrige lande i en international koalition. Sammen med flyene følger et mandskab på op til 140 personer.

* Flyene indgår i første omgang i operationen i 12 måneder. De danske fly bomber ikke i Syrien.

* Venstre og De Konservative vil forlænge den danske indsats mod den militante gruppe.

* Danmark bidrager også med 120 mand, der skal uddanne og vejlede irakiske sikkerhedsstyrker.

* De første missioner foregik 16. oktober 2014.

* Det danske bidrag havde 26. maj fløjet 356 missioner og anvendt 302 bomber.

* De samlede omkostninger på missionerne fra oktober til slutningen af februar er opgjort til cirka 213 millioner kroner - heraf 44 millioner til ammunition. Prisen for en enkelt bombe har i gennemsnit været i omegnen af en kvart million kroner.

* Flyvevåbnets F-16-fly er af typen Fighting Falcon og kan både kæmpe mod andre fly i luften og gennemføre præcise bombninger af mål på jorden.

Kilde: Udenrigsministeriet og forsvaret

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip