Norsk OL-vinder triumferer på hanekammen

Nordmanden Kjetil Jansrud har skabt sig et markant forspring i kampen om den samlede styrtløbs-world cup, efter at han lørdag eftermiddag vandt det mest prestigefyldte løb i kalenderen, styrtløbet på den berygtede Hahnenkamm i Kitzbühel.

Jansrud - der sidste år tog OL-guld i super-G - fører nu kampen om styrtløbstronen med 107 point ned til italieneren Dominik Paris, og det var da også Paris, der var nærmeste forfølger i Kitzbühel.

Ved sidste mellemtid førte Paris, men han satte det hele til på det nederste stykke og blev slået med blot 2/100 af et sekund. Det er Jansruds femte world cup-sejr i denne sæson.

Franskmanden Guillermo Fayed sluttede som nummer tre.

Tæt tåge over Hahnenkamm-bjerget fik arrangørerne til at udsætte løbet i næsten to timer, og da det endelig blev sat i gang, var det i en noget amputeret udgave.

Det normalt 3,3 kilometer lange styrtløb var blevet væsentlig kortere, og væk var to af løbets sværeste steder, nemlig "Mausefalle" og "Steilhang", der har været årsag til mange dramatiske styrt gennem årene.

Sidste års vinder, østrigeren Hannes Reichelt, sluttede langt nede i rækkerne efter en alvorlig fejl undervejs, der ødelagde hans muligheder efter en ellers god start.

De mere tekniske løbere får chancen for at brillere søndag og tirsdag, hvor to slalom-afdelinger skal afvikles i henholdsvis Kitzbühel og Schladming.

Derefter rejser skiløberne til VM, der begynder i Colorado i næste weekend.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip