Stjernerappers tourmanager knivmyrdet

Skrevet af admin

20/02/2015

Dagens topnyheder

En tragedie har ramt den kvindelige rapper Nicki Minaj.

To medlemmer fra hendes tour blev onsdag brutalt knivoverfaldet uden for en bar i den amerikanske by Philadelphia. Den ene døde, mens den anden kæmper for sit liv.

Det bekræfter den 32-årige rapper på sin Twitterprofil.

- To medlemmer fra mit team blev stukket ned sidste nat i Philly. En blev dræbt, lød noget af det tragiske budskab fra rapperen.

Den dræbte er Minajs 29-årige tourmanager, De'Von "Day Day" Pickett, mens den anden, 27-årige Eric Parker, forventes at overleve overfaldet trods sine kvæstelser.

Ifølge politiet i Philadelphia endte et skænderi med, at der blev trukket en kniv frem uden for Che Bar & Grill ved  Stenton Avenue i Philadelphias West Oak Lane-kvarter.

- Vi tror, at både ofre og gerningsmand alle var inde på baren, hvorefter skænderiet startede, siger chefinspektøren Scott Small til NBC

Ofrene blev hurtigt hastet til det lokale hospital, men Picketts liv var ikke til at redde, og han døde af sine kvæstelser. Ifølge politiets efterforskere har man overvågningskameraer og personlige ejendele, der kan hjælpe til at finde frem til morderen.

På sin Instagram-profil delte en knust Nicki Minaj et billede af de to ofre, dræbte Pickett og sårede Parker.

- Disse to fyre fløj til Philadelphia til mine tourforberedelser for to dage siden og blev begge stukket ned sidste nat. Hvil i fred Day Day. Kondolencer til din familie. Ufatteligt. Eric (til højre) er ved at komme sig. Endnu en meningsløs voldshandling, der tog livet af en fantastisk fyr. Så trist, skriver hun.

Også Rihanna mindes Pickett på sin Instagram-profil.

- Kan slet ikke tro, det er sandt, lød det blandt andet knust fra den 26-årige sangerinde.

Nicki Minaj er født Onika Tanya Maraj i det sydamerikanske ørige Trinidad og Tobago.

Se Minaj mindes den dræbte og den sårede her: http://instagram.com/p/zQIbzrL8Rw/?modal=true

Se Rihannas foto her: https://instagram.com/p/zQOICwhM_E/?modal=true

Newspaq