Antallet af danskere, der har ondt i livet, vokser. Godt nok er danskerne begyndt at ryge og drikke mindre, men til gengæld er borgerne mere bekymrede, angste, deprimerede og stressede.
Det viser Sundhedsstyrelsens nye Nationale Sundhedsprofil, som bygger på 160.000 danskeres svar om sundhed og trivsel.
Siden undersøgelsen sidst blev lavet for tre år siden, er den mentale sundhed blevet dårligere i stort set alle aldersgrupper og for begge køn.
Mere end hver tiende dansker vurderer nu, at de har et dårligt mentalt helbred i form af blandt andet søvnbesvær, stress, nedtrykthed. Det er en stigning på 32.000 danskere siden 2010.
Især kvinderne har det skidt, og allerværst ser det ud for de yngre kvinder. I aldersgruppen 16-24 år angiver dobbelt så mange kvinder som mænd - 17,5 procent mod 8,2 procent - et dårligt mentalt helbred.
Ifølge Finn Diderichsen, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, startede den tendens allerede i 1990'erne og er ikke et særligt dansk fænomen.
- Især de yngre voksne er præget af symptomer som søvnbesvær og stress. Man kender ikke årsagerne, men meget tyder på, at der er en sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og det at fejle i uddannelsessystemet ved for eksempel ikke at gennemføre en uddannelse, siger han.
Generelt er problemerne uanset alder da også større for danskere med lav uddannelse samt personer, der på den ene eller anden måde står udenfor arbejdsmarkedet.
Det er også markant flere ugifte og skilte, der har ondt i livet sammenlignet med gifte og samlevende.
Folkeundersøgelsen, der offentliggøres onsdag, afslører også regionale forskelle.
Generelt er den mentale sundhed for eksempel større i Region Midtjylland end i Region Hovedstaden. Men helt ned på kommunalt niveau er der forskelle, så midtjyderne længst mod vest har det mentalt bedst ligesom folk udenfor de større byer.
/ritzau/
