Bilister med indvandrebaggrund er langt oftere indblandet i trafikulykker

Skrevet af Henrik R

12/02/2019
Hvis der er sket et uheld i trafikken, så er der større sandsynlighed for, at det er en person med indvandre baggrund, der sidder bag rettet. Det viser nye tal fra det svenske Vej og Transportforskningsinstitut, VTI.

Dagens topnyheder

Faktisk viser undersøgelsen foretaget af svenske VTI, at folk med indvandrebaggrund er indblandet i 270 % flere færdselsulykker end de personer, der er født i Sverige. Det svarer altså til, at der er 2.7 gange så stor sandsynlighed for, at en person med indvandrebaggrund kører galt i trafikken, end en person der er født og opvokset i Sverige.

Forskningen viser ydermere, at det især er folk der kommer fra den nordlige del af Afrika og Mellemøsten, som står bag en stor del af de registrerede trafikuheld i Sverige. Der er dog også en ganske logisk forklaring på, hvorfor det står sådan til.

”Svenskere er opdraget fra de er børn til at forstå trafikken. Den viden savnes hos mange indvandrere. Dette er grunden til forskellene i statistikken,” fortæller Nils Petter Gregersen, der er forsker hos VTI.

En anden forsker hos VTi er Mohammad-Reza Yahya, der selv har indvandre baggrund. Han kan også nikke genkendende til, at han har en anden kørerstil end hans medborgere, der er født og vokset op i Sverige.

”Da jeg efter et par år i Sverige købte bil, indså jeg, at jeg ikke kører som svensker. I for eksempel rundkørsler foregår det helt anderledes end i Iran. Der er det den som er i rundkørslen, der holder tilbage. I Sverige er det omvendt,” fortæller den ansatte forsker.

Løsning kan være at indvandrere vælger et andet transportmiddel

Ifølge Mohammed-Reza Yahya så er det meget vigtigt, at der åbent bliver talt om det her emne, hvis det skal lykkes at gøre statistikken bedre.

Der forslås blandt andet i undersøgelsen, at man kan prøve at foreslå indvandrere, at de benytter sig af andre transportmidler, og det skal blandt andet gøres ved, at de får læring i, hvordan køreplanerne læses, og hvordan de forskellige rabatordninger til blandt andet togsystemet fungerer.

En tredje løsning er, at man som indvandrer med et kørekort, skal op til en ny køreprøve for at modtage et svensk kørekort. Det betyder, at de med andre ord ikke bare kan bruge det kørekort, de har fået udstedt i et andet land, eller få det vekslet om til et svensk kørekort.