NASA-ingeniør træt af at blive berøvet – opfandt denne geniale hævn

Skrevet af Henrik R

19/12/2018
Foto: Mark Rober - Youtube
Foto: Mark Rober - Youtube
39-årige Mark Rober var træt af at få stjålet sine pakker foran sin hoveddør, så han brugte seks måneder på at lave den mest perfekte hævn. Se den virale video her.

Dagens topnyheder

Den tidligere NASA-ingeniør, er på ganske kort tid gået viralt på Youtube, fordi han ikke længere gad at finde sig i, at hans pakker foran hoveddøren blev stjålet. Han tog derfor sagen i egen hånd, og udtænkte den mest fantastiske plan, som han samtidig har videodokumenteret.

Mark Rober var træt af, at han ofte var et offer i ny bølge af tyverier i nabolaget, hvor kriminelle stjal pakker og andre ting lige foran folks hoveddør, mens de ikke var hjemme. Mark brugte derfor hele seks måneder på at skabe den bedste hævn, hvor han kombinerede GPS-tracker, kamera, pruttespray og glimmer, for at få fat i de tyveknægte, der stjal hans Amazon-pakker, mens han ikke var hjemme.

”Hvis nogle skulle lave en hævn…pakke, der skulle sparke ingeniør-røv, så ville det være mig,” fortæller Rober, der har været ansat hos NASA i ni år.

”Denne fyr tog en pakke fra min dør, og nu er han ved at åbne den i hans bil. Men hvad han ikke ved er, at dette er en special-bygget snydepakke, der filmer ham med fire forskellige kameraer, og den skal til at udløse et halvt kilo af verdens fineste glitter, sammen med nogle andre overraskelser,” fortæller Mark Rober indledningsvis i videoen, mens han viser en tube med prutte-spray.

”Men for at forstå, hvordan vi kom til dette punkt, skal vi spole lidt tilbage,”

Se hvilken fremragende hævn det lykkedes med i denne video, som gik viralt.

Politiet ville ikke bruge deres tid på det

I videoen fortæller Mark Rober, at han i en periode pludselig begyndte at få stjålet pakker, som han havde bestilt fra Amazon. Når han kiggede sit overvågningskamera, kunne han se et ældre par, hvor damen løb op til hans hoveddør og stjal pakken.

Dette skete flere gange, og Mark Rober tog derfor beviserne med til politiet, hvor han blot fik det svar, at de ikke havde nok ressourcer til at arbejde på så små ting.

Mark Rober mente dog, at der skulle gøres noget, og med hans egenskaber, hvor han blandt andet har designet en dartskive, hvor du altid rammer bulls-eye, så var han den perfekte til at lave en hævn.

Videoen er hylende morsom, og den overraskende reaktion fra de forskellige tyve er alle 11 minutter værd. Hvis ikke glimmeren får dem til at stille pakken fra sig i første omgang, så har de alle til fælles, at de ikke ønsker at beholde pakken, når den begynder at stinke helt forfærdeligt.

Højdepunktet i videoen er dog manden, der pludselig bliver angst for, at hans kæreste tror, at han har været utro, hvis hun finder det glitter i hans bil.

Martin Rober fortæller slutteligt, at han lavede pranken for, at folk kan lære, at de ikke skal stjæle andre folks pakker.