Alan finder en efterladt hund på en mark: Da han finder en seddel i tasken med hundemad, er han målløs

Skrevet af Ninna Andreasen

25/04/2017
Den lille terrier blev fundet på en mark. Ved siden af hende stod nogle poser og tasker med blandt andet hundemad. I tasken fandt de et hjerteskærende brev.

Mest læste i dag

Et mysterium om en forladt hund ser nu til at være opklaret, efter lokale dyrevenner i Nottinghamshire i Storbritannien i weekenden gjorde det uhyggelige fund.

Den ældre terrier Tessa blev fundet på en mark. Ved siden af hende var en række poser og tasker, som blandt andet indeholdt hundemad. Derudover var der også et brev. Det skriver Metro.co.uk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Efter en smule efterforskning i sagen viser det sig, at Tessa tidligere tilhørte en ældre kvinde. Da kvinden skulle flytte til Canada, søgte hun efter et nyt, kærligt hjem til sin elskede hund. Det viste sig dog at være alt andet end det, hun fandt.

Ifølge kvinden havde en nabo sagt ja til at overtage Tessa. Den udlægning er naboen dog ikke enig i.

Naboen valgte nemlig at efterlade terrieren, som er 12 år gammel, på en mark – med lidt hundemad og et brev.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Hunden (Tessa) er 12 år gammel. Tessa er ikke min hund. Min nabo sagde, at Tessa er chipped. Min nabo bad mig tage mig af Tessa, fordi min nabo har planlagt et nyt liv i Canada. Modvilligt sagde jeg ja, men jeg vidste godt, at jeg ikke ville beholde Tessa, skriver personen blandt andet og slutter brevet med:

- Beklager det ovenstående. Men jeg har ikke brug for en hund.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Alan Webster fra South Yorkshire Pet Ambulance var det et rent held, at han fandt hunden søndag morgen. Han fortæller, at det nu er lykkedes at lokalisere Tessas tidligere ejer, som tog ud af landet i den tro, at naboen ville tage sig af hende.

- Hvad hvis vi ikke havde været der af en eller anden grund den morgen? Han brugte os som en undskyldning. Naboen sagde, at han kun dumpede hunden en time før, men det kan ikke være rigtigt. Hundens tæppe var gennemvædet, og hun var gennemblødt, siger Alan Webster.

Den tidligere ejer af Tessa er den 76-årige Yvonne Radcliffe. Hendes søn opdagede, at hunden var blevet efterladt af naboen, efter dyrevennerne havde lavet et opslag om sagen på Facebook.

- Jeg er oprevet, men mest af alt vred, hvis jeg skal være ærlig. Tessa er 12 år, og min mor frygtede, at hun ikke ville overleve flyveturen (til Canada, red.). Hun kom tilbage til Storbritannien i seks uger for at få styr på sine ejendele, mens mest for at finde et nyt hjem til Tess. Min mor var bekymret for, hvor Tess skulle være og ønskede ikke, at hun skulle være hos en fremmed, siger den 38-årige søn, Paul Edwardson.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge ham havde moderen kendt naboen igennem ni år. Han sagde til hende, at han altid havde ønsket sig en hund. Da Paul Edwardson ringede til sin mor og fortalte, hvad der var sket med Tessa, begyndte hun at græde.

- Der har ingen fortrydelse været hos naboen overhovedet. Der bør være meget hårdere straffe for denne type kriminalitet, mener sønnen.

I øjeblikket leder South Yorkshire Pet Ambulance efter et nyt hjem til den gamle hund.