Politiet efterlyser formodet gerningsmand: Har du set Michael?

Skrevet af Kristine Bugbee

13/02/2018
Michael Them Kjær er efterlyst. Foto: Københavns Politi
Michael Them Kjær er efterlyst. Foto: Københavns Politi
Københavs Politi har frigivet billeder af en formodet smugler, i håb om at borgere genkender den mistænkte og kontakter politiet.

Mest læste i dag

Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 50-årige Michael Them Kjær. Han er mistænkt for at have muglet en betydelig mængde hash til Danmark. 

Michael Them Kjær, der beskrives som 'meget kraftig', er dansk statsborger, og han er formentlig bosiddende et ukendt sted i Danmark eller i Spanien. Han er internationalt efterlyst.

Det er Særlig Efterforskning Øst, der mistænker Michael Them Kjær for at være bagmand til omfattende indsmugling af hash gennem et større netværk, og derfor vil politiet gerne have fat i ham hurtigst muligt.

Michael Them Kjær. Foto: Københavns Politi

Michael Them Kjær. Foto: Københavns Politi

- Vi offentliggør billederne, i håb om at offentligheden kan hjælpe, siger politikommissær Bo Hass Jensen fra Særlig Efterforskning Øst.

Michael Them Kjær beskrives som:

  • Mand
  • Meget kraftig 
  • 50 år
  • 185 cm høj

- Hvis du har oplysninger om opholdssted eller andet af interesse for sagen kontakt nærmeste politi på 114 eller 33141448, oplyser Københavns Politi. 

Da efterforskningen er i fuld gang, har Københavns Politi ikke yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.

71-årig østjysk kvinde hørte to brag ved hoveddøren - så skete det uhyggelige