Digtanalyse

Digtanalyse. Foto: Shutterstock

Hvordan analyserer jeg digte? Her får du en guide til en vellykket digtanalyse.

Et digt er en skønlitterær tekst i forholdsvis korte linjer, der på en kunstfærdig måde ofte er bygget på versemål, med rytme, rim eller billedsprog. Sammensat ud fra primært æstetiske valg har et digt til opgave at formidle en følelse, en holdning, en stemning eller en fortælling

Som litterær form er digtekunst i øvrigt det samme som lyrik, der ligeledes skildrer følelser, sanseindtryk og øjebliksstemninger. 

Digtanalyse

Der findes mange typer digte, hvis form, indhold og budskab ofte er mangetydig og ofte ikke synes logisk. Dermed kan det til tider være vanskeligt at forstå og tyde et digt, ligesom vi forstår og kan tyde andre skønlitterære tekst – eksempelvis en roman.

Digtanalyse

Digtanalyse. Foto: Shutterstock

Derfor har man udviklet digtanalyse, der har til formål at nå til bund i et digt for at finde ud af, hvad der egentlig siges, og hvordan det hele skal forstås.

Analyse af digt

Når man skal lave en analyse af digt og lyrik, skal man starte med at fastslår, hvilken type digt, der er tale om. Der findes tre typer:

  • Traditionelle digte - Linjerne i et traditionelt digt er ens både hvad angår rim, længde og form. Mange traditionelle digte kan i øvrigt tilsættes melodier og synges.
  • Prosadigt - Stroferne varierer alt efter rim, længde og form. Digtet fremstår derfor ikke ensartet.
  • Rapdigt - Rapdigte minder om prosadigte, da de varierer i form i rim og fra linje til linje. Disse digte kan dog ‘rappes’ ligesom traditionelle digte kan synges.
Digtanalyse

Digtanalyse. Foto: Shutterstock

Udover de tre ovenstående digttyper, kan man også definere et digt ud fra, hvad det indeholder. Det gøres ud fra disse fem handlingsdefinitioner:

  • Episk digt - Fortæller en historie eller et forløb.
  • Dramatisk digt - Skildrer tanker, følelser eller oplevelser – eventuelt i replikker.
  • Lyrisk digt - Følger ingen historie, men bygger på tanker, sanseindtryk, meninger, stemninger og følelser. Disse er ofte meget personlige.
  • Knækprosa - En almindelig skønlitterær tekst, der er ’knækket’, så den visuelt fremstår som et digt.
  • Vinyllyrik - Digte som er skrevet at musikere. Det kan være svært at fastslå, hvilken gruppe denne lyrik tilhører, og man kan argumentere for flere forskellige.

Komposition

Dernæst kigger man på digtets komposition – hvordan er det bygget op? Det gøres ud fra disse fem punkter:

Læs også

Nogen eller nogle

  • Hvor mange strofer er der og hvor lange er de? (en strofe er et afsnit, som består af et antal vers).
  • Hvor mange vers er der? (Vers er linjer i teksten, der indgår i en strofe)
  • Handlingsrækkefølge - er den kronisk, eller springer den frem og tilbage i tid?
  • Er der tilbageblik (flash back)?
  • Fortalt tid - hvor længe strækker teksten sig over? (sekunder, minutter, timer eller år)
  • Refleksion – Gør fortælleren sig nogle overvejelser omkring et alment problem?

Synsvinkel

Dernæst bør man se på, hvor der fortæller – altså fra hvis synsvinkel digtet lyder. Er der tale om:

  • Jeg-fortæller (1. person)
  • Du-fortæller (2. person)
  • Han/hun fortæller (3. person)
  • Indre eller ydre

Sprog

Herefter kigges der på sproget, der altid siger meget om et digt, for hvordan beskriver forfatteren handlingen og personerne?

Ordvalg

Skrives der i et ’højtideligt’ sprog, et ’normalt’ sprog eller er der tale om ’lav stil’ (slang)?

Digtanalyse

Digtanalyse. Foto: Shutterstock

Er forståelsen klar, eller er man nødt til at læse ‘imellem linjerne’ for at forstå meningen af digtet?

Billedsprog

Er fortælleformen ‘ligetil’, eller bruges der billedsprog som:

  • Metaforer
  • Sammenligninger
  • Symboler
  • Besjælinger (når døde ting får menneskelige egenskaber)

Rim

Hvis der indgår rim i digtet, hvilken form for rim er der så tale om?

Enderim

  • 1. krydsrim (abab)
  • 2. parrim (aabb)
  • 3. omsluttende rim (abca)

Bogstavrim

  • Ikke ’ægte’ rim. De første lyde i de betonede stavelser er ens og fremkalder en rimvirkning. 

Tema

Hvilke tema eller temaer beskæftiger digtet sig med? Handler det om kærlighed? Om sorg? Bygger det på en række betragtninger eller løse tanker? Er det politisk? Samfundskritisk? Eller har digtet udgangspunkt i en række følelser eller en sindsstemning?

Digtanalyse

Digtanalyse. Foto: Shutterstock

Modsætninger og konflikter

Hvilken konflikt eller konflikter opstilles i digtet? Og hvilke modsætninger optræder?

Løses konflikterne? Er der udsigt til, at de bliver løst? Eller er de uløselige?

Symboler

Er der symboler i digtet – personer, objekter, hændelser – og hvad betyder de?

Identifikation og budskab

Hvordan inddrager forfatteren læseren i digtet? Og hvordan oplever man som læser, at man leve sig ind i det og forstår det?

Hvad er digtets budskab eller hensigt – målrettet læseren?

Læs også

Ligge eller lægge

Hvad vil forfatteren sige med digtet?

Kommer forfatterens egen holdning og mening til udtryk igennem digtet?

Har forfatteren en – mere eller mindre – skjult agenda?

Perspektivering

Hvad kan digtet perspektiveres til – en følelse, trend i samfundet, en begivenhed eller en litterær periode eller noget politisk?

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip