Stefan gjorde ubehageligt fund: Er det en finger i rejerne?

Skrevet af Lotte Sørensen

30/08/2013

Mest læste i dag

- Jeg var hunderæd. Det er det mest ækle, jeg har være med til i hele mit liv.

Sådan siger Stefan Johansson til svenske expressen.se.

Han havde købt sig en lækker pose rejer på frost fra Royal Greenland i den lokale Netto. Her fandt han noget, der lignede en afhugget finger.

Læs også: Kunde hos McDonalds fik kylling med fjer på

Panikslagen og knap så sulten leverede han posen tilbage i butikken. Men da ingen Royal Greenland-medarbejdere har mistet en finger for nyligt, var det lidt et mysterie, hvor den kom fra.

Det mysterie er nu løst, og det viser sig, at Stefan Johansson med ro i sindet kunne have taget en bid. Det viste sig nemlig at være en søpølse, som skulle være rig på protein.

Læs også: Klamt: Lars fandt larve i Netto-salat

- Det ligner vældig meget en finger, og man kan virkelig komme til at tro det. Men vi har analyseret og fået definitivt svar på, at det ikke er en finger. Det er en søpølse, eller i det mindste en del af en søpølse. Hvert år leverer vi flere ton rejer, og i et fåtal af tilfældene kan det her ske. Det er den menneskelige faktor, som har, gjort, at det her ikek er frasorteret, siger Anna Axelmyr, der er presseansvarlig hos Royal Greenland.

Hun beklager, at Stefan Johansson fik sig en grim oplevelse.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med