Chok: Silas Holst og Johannes Nymark skal skilles

Skrevet af Kasper Rasmussen

05/12/2017
Polfoto / Mogens Flindt.
Polfoto / Mogens Flindt.
Silas Holst og Johannes Nymark går fra hinanden.

Mest læste i dag

Danseren Silas Holst og skuespiller Johannes Nymark skal skilles. 

De har de begge to offentliggjort for kort tiden siden på Facebook. 

- Livet er fuldt af udfordringer og op- og nedture. Det er fuldt af kærlighed, sorg, travlhed og alt muligt andet som gør, at det ikke altid flasker sig som vi havde forestillet os det. Joe og jeg har valgt at skilles som kærester og ægtemænd- men vi bliver sammen som tætte venner og ikke mindst som forældre til vores to fantastiske børn, skriver Silas Holst på Facebook. 

Danseren skriver videre, at Johannes Nymark og han stadig har en masse kærlighed til hinanden men den gnist, der holdte de to sammen som par, er der ikke længere. 

Nogenlunde samtidigt som Silas Holst, har Johannes Nymark ligeledes her til eftermiddag lavet en opdatering på Facebook, hvor han bekræfter, at de to går hver til sit. 

- Silas og jeg har valgt at skilles som kærester og ægtemænd- men vi bliver sammen som tætte venner og ikke mindst som forældre til vores to fantastiske børn, skriver Johannes Nymark blandt andet på Facebook. 

Parret deltog begge i 'Vild med dans' i 2014, hvor Silas Holst vandt, mens Johannes Nymark nåede finalen, som han altså tabte til sin partner.

Sammen har parret to børn, som de har fået med veninden Louise Mahnkopf. Treårige Maggie My og 11 måneder gamle Bob Jones.