Jim Lyngvild har fået vanvittig tatovering i nakken: ‘Det må du ikke gøre, sagde min mor’

Skrevet af Emil Ryttergaard

07/02/2018
Jim Lyngvild har fået en gigantisk tatovering i nakken, som kun de færreste kan læse. Foto: Scanpix
Jim Lyngvild har fået en gigantisk tatovering i nakken, som kun de færreste kan læse. Foto: Scanpix
Den landskendte designer og debattør har fået en kæmpe og meget personlig tatovering i nakken, som kun han selv kan læse.

Mest læste i dag

På briksen ligger han helt stille.

En latexbeklædt hånd holder en finger for, så øreflippen ikke smutter ned i tatoveringsnålen, hvor det sorte blæk bliver skudt ind under huden.

Det ser smertefuldt ud, når man ser de billeder, som den kontroversielle og altid farverige Jim Lyngvild bliver tatoveret, og i går kunne han på sin Instagram profil løfte sløret for det vilde motiv, der i dag pryder hans nakke, baghoved og det øverste af skulderen.

Den særprægede tatovering er skrevet med runer, hvor der står: ‘Óðinn mik á, hánum skulda ek alt,’ hvilket kan oversættes til ‘Odin ejer mig, ham skylder jeg alt’.

Tatoveringen har Lyngvild fået lavet i Sverige, og selvom han er vant til at få drøje hug, når han deler videoer af sine holdninger på Facebook, så var der særligt en person, som synes, at tatoveringen var en dårlig ide.

- Min mor ringede til mig og sagde: 'Det må du altså ikke gøre! Du kommer til at ligne en nynazist’, siger Jim Lyngvild til Ekstra Bladet.

Og ikke nok med at tatoveringen har et særpræget motiv, så var det også en helt særlig metode, der skulle til, som gjorde den vilde kropsudsmykning ekstra smertefuld.

Tatoveringen er nemlig håndstukket, hvilket betyder, at der ikke bruges en tatoveringsmaskine, der prikker farven ind i huden, men at tatovøren må prikke farven ind i huden med håndkraft. 

- Det føltes på nogle tidspunkter som om, jeg fik stukket en syl direkte ind i hjernen, siger Lyngvild om den voldsomme tatovering.

Den kendte modemand og debattør er dog rigtig tilfreds med resultatet, og har kun fået positiv respons på den meget personlige tatovering: 

- Jeg tror godt, folk kan se, at der er en mening med det, og det ikke kun er for at få opmærksomhed, siger han til Ekstra Bladet. 

LÆS OGSÅ: ‘Er den fugtig?’ Konditori laver vild fræk kage, og opdager det først, da kunderne griner

Flere artikler om tatoveringer

Models tatovering i øjet går fuldstændig galt - En 24-årig kvinde lod sig tatovere i øjet, men det gik fuldstændig galt. Nu advarer hun andre mod at begå samme fejl.

Sådan ser din perfekte tatovering ud ifølge dit stjernetegn - Et delikat blomst, et filosofisk citat eller måske et godt gammeldags anker? Her er den perfekte tatovering for dig, hvis man skal tro dit stjernetegn.

Linse deler billede af ny opsigtsvækkende tatovering, der fylder hele halsen - Linse Kessler har fået lavet en kæmpe tatovering, der fylder det meste af hendes hals. Nu viser hun sin nyeste kropsudsmykning frem her.

Mark har kæmpe tatovering hen over ansigtet - nu kan han ikke få job - Det er nok ikke ualmindeligt at en tur i fængsel sætter sine spor. Men for 19-årige Mark  sidder minderne om fængselstiden bogstavelig talt tatoveret fast, og det volder nu den unge teenagefar store problemer.