Ærlig kvinde afleverede pung fra Rema 1000-parkeringsplads: Det fik personalet til at ringe 114

En kvinde fik sig noget af en overraskelse, da hun fik øje på en pung, som nogen havde tabt på parkeringspladsen ved Rema 1000 i Lemvig.

Da kvinden åbnede pungen, opdagede hun nemlig, at den var fyldt med store sedler. Hun valgte at aflevere sit fund i butikken, hvor hun gav den til personalet, der låste pungen inde og ringede til politiet.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Læs mere: God stil: Rema 1000-butik forærer varerne væk

Det viste sig, at der var i alt 204.900 kroner i kontanter i pungen. Desuden var der papirer, som kunne identificere dens ejer.

Inden ejeren af pungen blev kontaktet, fik den hjælpsomme kvinde 10 procent i findeløn. Det svarer til 20.000 kroner.

Læs mere: Opsang på Facebook nåede ud til vred Rema 1000-kunde: Nu undskylder han

Pungens ejer, som var en mand fra Lemvig, var glad for, at den var blevet fundet.

Han kunne hente den på politistationen i Holstebro, efter de havde tjekket, om han havde gæld hos SKAT eller RKI. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip