Afsløring: Det første smugkig på Lego The Simpsons

Skrevet af Sol Stoffregen

06/01/2014

Dagens topnyheder

Et billede fra den længeventede Legoserie The Simpsons er sluppet ud i offentligheden i dag. Det sker på hjemmesiden eurobricks.com

Det drejer sig om et billede af Simpsons' hus på 742 Evergreen Terrace i Springfield sammen med husets beboere: Homer, Marge, Bart, Lisa og Maggie. Samt naboen Flanders. Den nye serie forventes at komme i løbet af 2014 ifølge Lego.   

LÆS OGSÅ: D'oh .....Homer, Marge og Bart bliver Lego-figurer

Pressemedarbejder hos Lego, Roar Rude Trangbæk, vil hverken be- eller afkræfte det lækkede billede.

- Jeg kan blot oplyse, at vi har indgået en aftale med Fox (amerikansk tv-gigant red.) om Lego The Simpsons, siger Roar Rude Trangbæk til Dagens.dk.

Hvis man skal tro billedet, kommer æsken til at indeholde 2523 legodele, og huset kan åbnes i midten og foldes ud. Den anbefalede alder er +12 år.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Lego er meget sparsommelige i deres udmeldinger om Lego The Simpsons. De vil hverken oplyse, hvor mange æsker der er i serien, eller hvornår danskerne kan få fingre i æskerne.

- Jeg kan sige, at der er tale om en mindre lancering. Men jeg kan ikke fortælle, hvornår det bliver - andet end det sker i 2014, siger pressemedarbejder hos Lego, Roar Rude Trangbæk til Dagens.dk.