Alle forældres mareridt: Pædagoger fører børn over togskinnerne

Skrevet af Michael Lauritsen

05/03/2014

Dagens topnyheder

Det kunne være endt fatalt, da to pædagoger og 17-18 børn fra Hobrovejens Skoles SFO tirsdag eftermiddag krydsede de otte jernbanespor ved Randers Banegård.

Et vidne tog et billede af episoden. Det har onsdag givet anledning til et møde mellem de forskrækkede forældre. Det skriver Randersidag.dk.

- Vi som forældre er meget rasende over det, der er sket - at de som voksne sætter vores børns liv på spil, siger Trine Olesen til Randersidag.dk.

Hun har en datter i SFO'en.

Pædagogerne og børnene krydsede banelegemets otte spor, efter de havde deltaget i et pandekagearrangement på Naturskolen.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Randers Banegård passeres af gennemkørende tog med 120 kilometer i timen. Det er ikke normalt, men tilladt. Normalhastigheden for et gennemkørende tog kan være 60-80 kilometer i timen, skriver Randersidag.dk.

Der skal nu holdes et møde, hvor alle pædagogerne og alle forældrene tager del.

- Det her handler slet ikke om, at de to pædagoger skal fyres. Nu skal vi alle videre, og alle er glade for, at der ikke skete noget. Vi har alle lært af det her, for vi - forældre og pædagoger - vil jo kun børnene det bedste. Og så ser vi frem til at få snakket ud om det, siger Trine Olesen.

Randers Kommunes skolechef, Torben Bugge, finder handlingen uacceptabel og understreger, at, hvad der yderligere kommer til at ske, vil være tjenstligt.

SE BILLEDET I FULD STØRRELSE HER: