Dansk Folkeparti: Forbyd tørklædet på alle offentlige arbejdspladser

Skrevet af Kristine Bugbee

18/04/2017
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Dansk Folkeparti kræver et forbud mod religiøs hovedbeklædning i hele den offentlige sektor. Tørklæde, turban og kalot må ikke bæres af statens medarbejdere på jobbet.

Dagens topnyheder

Hvis det står til Dansk Folkeparti, så skal alle offentligt ansatte fremover forbydes at bære religiøs hovedbeklædning på jobbet. 

Det skriver Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti fremsætter i denne uge et beslutningsforslag i Folketinget, som pålægger regeringen at indføre forbuddet inden det nye år. 

Partiet har tidligere forslået at forbyde religiøs hovedbeklædning i folkeskolen, men det nye forslag er mere vidtgående end tidligere. Nu gælder det alle offentligt ansatte - for eksempel pædagoger, lærere, ansatte i ældreplejen og sundhedsvæsenet samt ansatte i statslige myndigheder og styrelser.

Udover et forbud mod at bære tørklæde eller turban på jobbet, forslår Dansk Folkeparti, at medarbejdere, som flere gange overtræder forbuddet, skal have en fyreseddel.

Dansk Folkeparti erkender, at forslaget først har fremmest har til formål at gøre det af med det muslimske tørklæde og andre islamiske symboler i det offentlige rum.

- For at undgå diskussionen om, hvorvidt det er i strid med konventioner eller religionsfriheden, har vi valgt at indrette forslaget, så det rammer alle religiøse hovedbeklædninger. Dermed er vi sikre på, at det er juridisk holdbart, siger Martin Henriksen til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at religion er en privat sag, og at det ikke er rimeligt, at borgere skal mødes af offentligt ansatte, som er 'reklamesøjler for islam'.

Socialdemokraterne og Venstre siger på forhånd, at man ikke bakker op om det nye forslag, og det kan således bliv svært for Dansk Folkeparti af få forbuddet vedtaget i Folketinget.

- Vi mener, at det ville være bedre med færre religiøse symboler i det offentlige rum - herunder tørklæder. Det gælder også i forhold til ansatte i staten. Men vi mener ikke, at det er noget, der skal lovgives om. Det vil være for stort et indgreb i den enkeltes frihed, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører Dan Jørgensen til Jyllands-Posten.

Beslutningsforslaget bliver fremsat i løbet af de kommende dage.

For flere nyheder besøg vores nyhedsoversigt.