Disse 8 ting skal du stoppe med at stille i køleskabet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

24/02/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Det kan nogen gange være svært at finde ud af, hvilke ting der skal i køleskabet, og hvilke ting der ikke skal.

Derfor plejer de fleste af os sikkert at følge de vaner, vi med tiden har opbygget i forhold til fødevarer på køl, men ikke desto mindre så findes der flere madvarer i rigtig mange danskeres køleskabe, som slet ikke bør være der.

Her er otte gode råd til, hvad du ikke behøver at stille i dit køleskab.

Bananer
Mange mennesker opbevarer deres bananer i køleskabet, så de holder længere, men selvom kold luft forsinket modningsprocessen, så vil køleskabets mørke og kulde kun fremskynde forrådnelsesprocessen. Samtidig bevarer den gule frugt - der botanisk set egentlig er et bær – bedst sine næringsstoffer uden for køleskabet. 

Tomater
Man kan sagtens lægge tomater i køleskabet, hvis man er ligeglad med, hvordan de smager. Hvis man derimod elsker tomaters gode og søde smag, så skal de opbevares ved stuetemperatur. Køleskabet ødelægger nemlig tomaters smag samtidig med, at kulden forhindre den naturlige modningsproces.

Æg
Det har i mange år været diskuteret, hvorvidt æg skal i køleskabet, og svaret er tvetydigt. I princippet behøver du ikke komme friske æg på køl, ligesom et tidligere studie har fastslået, at æg mister noget af deres smag ved at blive opbevaret i køleskabet. Omvendt bliver du nødt til at komme dine æg på køl, hvis de er hjembragt fra supermarkedets køledisk. Det skyldes, at æg ikke har godt af at blive kølet ned for at blive kølet op igen. Men har du selv høns, eller henter du dine æg fra landmandens bod i vejsiden, så er der altså igen grund til at lade den stå i køleskabet. 

Basilikum
I modsætning til andre krydderurter, så må den velduftende basilikum aldrig komme på køl. De lave temperaturer får nemlig planten til at visne i stedet for at holde den frisk. Derudover absorberer basilikum også nemt lugten af andre fødevarer omkring den. Derfor skal den opbevares tørt og for sig selv – ligesom du ville opbevarer en plante.

Løg 
Hvis du kommer et løg i køleskabet, vil kulden ikke hjælpe det med at holde længere – tværtimod. Et besøg i køleskabet vil i stedet gøre dit løg muggent og blødt. Du må heller ikke opbevare dine løg i en lukket pose eller beholder uden lufthuller. De har nemlig brug for at kunne ånde, og derfor er køleskabet udelukket.

Avocadoer
Avocado er i forvejen en frugt, der er ligeså besværlig, som den er lækker. Enten er den for moden, eller så er den for blød, og kommer du din avocado i køleskabet, så hjælper du bestemt ikke den genstridige frugt på vej. Kulden vil nemlig sænke modningsprocessen yderligere, så med mindre du først skal bruge dine avocadoer om laaaang tid, så opbevar dem ved stuetemperatur.

Agurk
Det kommer sikkert som en overraskelse for mange, men den velkendte agurk har alle dage været glad for stuetemperaturer. I supermarkedet ligger agurker aldrig på køl, og der er derfor heller ingen grund til, at den optager plads i dit køleskab. Faktisk så vil kølige temperaturer fremskynde din agurks forrådnelsesproces, så find i stedet et tørt og knap så koldt sted til dine agurker.

Hvidløg
Tro det eller ej, men hvidløg begynder faktisk at spire, hvis du kommer dem på køl. Derudover vil hvidløg – ligesom almindelige løg – blive bløde og mugne af at ligge i køøleskabet. Og beklageligvis er det desværre ikke til at se på hvidløg, hvis de er blevet dårlige indvendig, så hold dem i stedet ude af køleskabet.

Ketchup
Udover masser smag er din ketchup spækket konserveringsmidler, der skal forhindre din pastas bedste ven i at rådne for hurtigt. Af samme grund behøver du ikke stille din ketchup på køl, da mængden af eddike og konserveringsmidler nok skal medvirke til, at den kan klare sig i skuffen eller i skabet – også efter åbning.