Dyrlæger advarer: Massevis af hunde ramt af smitsom virus

Skrevet af Ninna Andreasen

25/02/2016

Mest læste i dag

Der er travlt hos de københavnske dyrlæger i øjeblikket.

En mave-tarm-virus er i omløb blandt områdets hunde, og den fører til voldsom diarré og opkast hos de pelsede venner, skriver BT

På Blågårds Dyreklinik på Nørrebro er omkring hvert femte opkald i øjeblikket om hunde med dårlig mave og opkastninger. Også dyrlæge Anne Sørensen fra Fasanvejens Dyreklinik oplever mange opkald med omgangssygen.

- Vi har både henvendelser om de milde tilfælde, hvor man kan klare det med diæt og mælkesyrebakterier, og de mere alvorlige tilfælde, hvor hunden må i medicinsk behandling, siger Anne Sørensen.

De fleste hundeejere har ikke grund til stor bekymring. Der er mange hunde, som bliver syge, men langt de fleste kommer igennem sygdommen uden hjælp fra dyrlægen. Man kan dog tage sine forholdsregler både i forhold til sin egen hund og andres.

Hundene rammes, fordi de bevæger sig rundt i de samme områder. Den tynde afføring, som ejerne ikke samler op, er især smitsom. Derfor kan man - hvis man har en syg hund - være opmærksom på at samle efterladenskaber op, og hvis man har en rask hund, kan man prøve at undgå, at hunden kommer i kontakt med det.

Læs også: Dyrlæge slår alarm: Dødelig hundesygdom eksploderet 

Det er desuden vigtigt, at man ikke fodrer sin hund, hvis den får diarré, da maven har brug for ro.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: