Hvor tabere bliver vindere: Se hvor meget de udstemte medlemmer af Folketinget bliver forgyldt

Skrevet af Jesper Larsen

19/06/2015

Dagens topnyheder

Det netop overståede valg har både haft vindere og tabere. 

Men hvis man ser på den økonomiske side af af sagen, så er de politikere, der ryger ud af Folketinget, alligevel vindere, for selvom vælgerne har fravalgt dem, så lider de ikke nød.  

Folketinget har nemlig besluttet, at tidligere medlemmer ikke skal være omfattet af de samme regler om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og om hvor mange dage, man kan være på passiv forsørgelse, som den almindelige del af befolkningen er. 

Derfor kan de politikere, der ikke fik forlænget deres mandat i Folketinget, fortsat hæve deres grundløn i op til to år, efter de har forladt Christiansborg. 

Og med en løn på 624.887 kroner om året, bliver der stadig råd til snaps og højtbelagt smørrebrød.

I modsætning til den almindelige lønmodtager, så er der ikke noget krav om, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens de er på offentlig passiv forsørgelse, ligesom de ikke bliver modregnet i nye indtægter på op til 133.566 i de første 12 måneder efter, de har forladt Christiansborg. 

Oveni det kan et tidligere medlem af Folketinget få fuld pension, hvis de har siddet i minimum et år. Og hvis de blev valgt ind inden 2007, kan de i modsætning til resten af befolkningen gå på pension, når de fylder 60 år - hvis de først kom ind efter 2007, skal de vente med at gå på pension, til de er 61 år. 

Valget bød også på en lang række ministre, der mistede taburetterne, men de er også sikret, og det endda noget bedre end tidligere menige medlemmer af Folketinget.

For en minister, der mister sin post på grund af et folketingsvalg, kan hæve fuld løn i op til tre år, ligesom det heller ikke er et krav, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Den dårligst lønnede minister tjener 1.171.318 kroner, mens statsministeren opretholder en løn på 1.464.148. 

Og som bonus kan en politiker hæve livslang ministerpension, hvis de har været minister i minimum et enkelt år. Og det kan ske allerede fra efterlønsalderen. 

Efter otte år tjener en minister det samme i pension, som en tjenestemand i staten skal bruge 37 år på at optjene.