Ingen adgang for muslimer på Tåsinge Camping

Skrevet af Michael Lauritsen

15/10/2013

Dagens topnyheder

Der er ingen adgang for muslimer på Tåsinge Camping. I hvert fald, hvis man skal tage en korrespondance, der i øjeblikket florerer på Facebook, for gode varer.

Her spørger en kvinde fra Odense på campingpladsens Facebook-side, om det er korrekt, at hendes veninde er blevet afvist som gæst, fordi hun er muslim. Hun spørger også, hvorvidt det er rigtigt, at folk med anden etnisk oprindelse ikke må bo på campingpladsen.

- Det er nemlig helt rigtigt.

Sådan lyder svaret, som er sendt fra Tåsinge Camping og Grills Facebook-side.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Der er dog tale om en fejl. Det hævder 'Thomas', der arbejder på campingpladsen. Han ønsker ikke sit fulde navn oplyst.

Fejlen opstod, ifølge ham, fordi en fremmed bruger har kunnet bruge facebookprofilen. Derfor er det ikke campingpladsen selv, der svarer på beskeden.

- Vi beklager meget, at der er nogen, der har været inde på en offentlig computer, hvor en administrator har glemt at logge af. Vi er selvfølgelig åbne for alle mennesker uanset hvad. Vi er jo en campingplads, hvor 60 procent af dem, der kommer, er udlændinge, siger han til dr.dk.

Dagens.dk har kontaktet den pågældende kvinde for en kommentar. Det er endnu ikke lykkedes.

KLIK OG SE HELE KORRESPONDANCEN HER: