Video: Fynsk far overfalder dommeren til drengekamp

Skrevet af Jesper Larsen

28/04/2015

Mest læste i dag

En fodboldkamp på Fyn mellem OB og OKS 12-13-årige drenge fik i weekenden en særdeles kedelig atmosfære, da en forælder mistede besindelsen og slog dommeren.

8-mands kampen var blevet stoppet, fordi en spiller ikke ville følge dommerens anvisninger, hvilket altså fik forælderen til at gå amok.

Læs også: 10-årige fodboldpiger overfuses af modstandernes forældre: 'Dræb dem'.

- Jeg vil ikke høre det sprog. Har du forstået, spurgte dommeren spilleren, der ikke ville lytte, ifølge fyens.dk.

Herefter trak dommeren det røde kort op af baglommen, hvilket fik drengens far til at løbe ind på banen og angribe dommeren bagfra. 

Dommeren har anmeldt episoden til Fyns Politi, der nu skal tage stilling til, om der er grundlag for at sigte den vrede forælder for vold. 

Ifølge fyens.dk, skal DBU tage stilling til, hvilken straf spilleren skal have, men de har ikke noget at gøre med overfaldet.

En tilskuer filmede overfaldet, du kan se herunder. 

 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: