Økonomisk gevinst for romafamilien: "Maria" var en eftertragtet brud

Skrevet af Sol Stoffregen

24/10/2013

Mest læste i dag

Siden femårige "Maria" blev fundet i sidste uge under en politirazzia i en romalejr i Grækenland, er historierne væltet ind om, hvordan hendes tilværelse hos romafamilien har været.

Nu er det kommet frem, at den blonde Maria, på trods af sin meget unge alder, var et varmt bryllupsemne i romamiljøet. Det skriver avisen Daily Mail.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Hendes romaforældre havde allerede besluttet, at hun skulle stå barnbrud i en alder af 12 år og giftes væk til en familie.

Ifølge Daily Mail var "den blonde engel", som Maria også kaldes, en attraktiv brud på grund af sin blege hud, lyse lokker og grønne øjne.

LÆS OGSÅ: Endnu et barn fjernet fra romaer i Grækenland

Hendes skandinaviske udseende gjorde hende til en trofæbrud i romamiljøet.

Hvis brylluppet var blevet til virkelighed, havde Marias romaforældre, 40 årige Eleftheria Dimopoulou og 39-årige Hristos Salis, indkasseret en formue fra familien, som Maria skulle giftes ind i, lyder meldingen fra græsk politi.

Det giver politiet grund til at tro, at den lille lyshårede pige ikke bare var et tilfældig barn, som romaforældrene tog sig af, men mere blev anset som en indbringende investering.