80-årig mand knust: Bil med afdød kones aske stjålet

Skrevet af Lotte Sørensen

14/12/2013

Mest læste i dag

Det skriver Huffington Post.

Californiske Melvin Hayes var på vej hen til en præst for at få velsignet sin nyligt afdøde hustrus aske, så han kunne begrave urnen. På vejen indleverede han sin bil hos et bilvaskeri.

Mens han ventede på bilen, kom en fremmed kvinde hen til ham og gav ham et stort knus. Bagefter spurgte hun ham, om han kunne veksle penge, så hun kunne købe en sodavand. Han gav hende pengene uden at tænke nærmere over det.

Set i bakspejlet mener Hayes, at kvinden blot distraherede ham, mens hun stjal kvitteringen, som han skulle bruge til at få udleveret sin bil.

Læs også: Død kvinde glemt på sygehus: Først begravet 39 dage senere

Han er knust over tricktyveriet.

- Nogen kunne smide min hustrus aske i Sacramento-floden, i en container eller ned i kloakken. Det ønsker jeg ikke skal ske med min hustrus aske, siger han.

Han er efterhånden helt ligeglad med bilen.

- Intet andet betyder noget. Jeg vil bare gerne have min hustrus aske tilbage, siger Melvin Hayes.

Læs også: Nu kan du blive begravet i skoven

Ejeren af bilvaskeriet fortæller, at de troede, at Hayes og kvinden var et par, og da hun fremviste kvitteringen fik hun uden problemer udleveret bilen.

Politiet efterlyser kvinden, der bliver beskrevet som sort, i 40'erne, ikke særlig høj og kraftigt bygget.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med