Annette blev mishandlet i sit hjem i 6 timer: Politiet var ligeglade

Skrevet af Kirstine Petersen

05/09/2016

Mest læste i dag

Mit værste mareridt. Sådan lyder Annette Bech Pedersens velvagte ord, der beskriver en hændelse, hun måtte igennem natten mellem tirsdag og onsdag i Hjørring i augusts sidste dage i år.

Den selvstændigt butiksdrivende havde netop puttet sin datter, da en 30-årig mand bryder ind i Annettes lejlighed og udsætter hende for seks timers tortur, tæsk, pyskisk terror og mordforsøg.

Da han var færdig med at true og tæske, efterlod han Annette med hjernerystelse, tre knækkede tænder, brækket næse, buler, mærker i ansigt og hovedbund, ydre og indre læsioner/kvæstelser og ikke mindst de psykiske mén.

- Jeg gik under jorden til i dag, da jeg samtidig blev truet med, at hvis jeg meldte det, ville min famile og nærmeste venner blive udsat for samme tur. Jeg blev overtalt af læge og nærmeste til at anmelde det alligevel, skriver hun således fredag på sin facebookprofil. 

Overfaldsmanden blev anholdt og sigtet i sagen fredag sidste uge, hvilket fik Annette til at stå frem og skrive om sin hændelsen:

- I går var jeg til afhøring ved politiet i næsten syv timer, da de skulle have alle oplysninger om mig, min overfaldsmand samt selve episoden. Jeg har nu oplevet det, man kun ser på tv! Og i retten vil vi sikkert se/genopleve det, for min overfaldsmand filmede hele hændelsen på sin mobiltelefon, skriver hun.

Læs også: 88-årige kvinde fra Randers vidste udmærket, hvad de havde gang i: Skræmte livet af to tricktyve, der var ved at stjæle

Til TV2 forklarer Annette Bech Pedersen, at hun i månedsvis op til overfaldet har bedt politiet om hjælp og tilhold, fordi manden ifølge Annette selv har forfulgt hende, truet hende og på et tidspunkt mødte op på hendes arbejde.

Det ønsker politikommissær ved Hjørring Politi, Søren Bach, ikke at kommentere på. Han siger i stedet til mediet:

- Men jeg kan sige, at vi normalt i sager, hvor kvinder eller mænd bliver udsat for chikane og vil have tilhold, så vejleder vi dem om sagsgangen. Det kan også være sket i dette tilfælde.

På trods af sin oplevelse, har Annette Bech Pedersen, der arbejder deltids i sundhedssektoren, ondt af den mand, der overfaldt hende:

- Jeg har så ondt af det menneske, selvom jeg ikke burde have det. Men der lever så megen empati i mig, at jeg synes det er synd for staklen, at han er så ødelagt psykisk, at han havde brug for at vandrygte et andet menneske, skriver hun fortsat.

Manden er nu varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for vold, samt ifølge Annette Bech Pedersens oplysninger for krænkelse af privatlivets fred, trusler på livet mod vidne - herunder mordtrusler, kidnapning og mishandling/tortur.
 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: