Dyremishandler bedøver heste og skamferer dem i Jylland - men så blev han opdaget

| Skrevet af Ritzau den 6. februar 2016 - 17:30

En hestemishandler er på spil ved Horsens. Da nabo så mistænkelig person, blev hun sprayet med maling.

En hestemishandler har været på spil i Spettrup syd for Horsens, hvor vedkommende har klippet haler og maner af heste. Det er sket på to forskellige gårde henholdsvis onsdag og torsdag.

Fredag kort før middag blev vedkommende til gengæld forstyrret i sit tilsyneladende målrettede angreb mod flere heste, da datteren til de første ofre fra naboejendommen lagde mærke til en mistænkelig mand i mørkt tøj.

Hun løb derfor over på ejendommen for at lukke deres hund ud. Pludselig stod hun ansigt til ansigt med manden, som kvitterede med et slag i ansigtet. Inden han tog flugten, tog han sig desuden tid til at sprøjte datterens ansigt til med blå spraymaling.

Det skriver Horsens Folkeblad.

- Vi har gransket hjernen for at tænke over, hvem der kunne finde på sådan noget. Er det hævn for noget?, spørger John Martensen, der ejer en af de gårde, hvor hestemishandleren har været på spil.

- Vi har ingen anelse, og nu hvor han har været to forskellige steder, virker det endnu mere meningsløst og brutalt, siger han til Horsens Folkeblad.

Hestemishandleren har først bedøvet sine vrinskende ofre med bedøvende og smertestillende medikamenter samt penicillin.

Efterfølgende har han skamferet dem ved at klippe haler, man og pandehår af, så de nu fremstår hårløse.

Hos politiet har man lørdag endnu ingen idé om, hvem der kan stå bag forbrydelsen.

- Vi har været ude på stedet og kan se, at de anmeldte ting er sket, og kvinden, der blev overfaldet, har anmeldt en voldssag. På nuværende tidspunkt har jeg ikke nærmere oplysninger i sagen, fortæller vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

/ritzau/

Deltag i debatten

 

Krimi

28. juni 2016

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en 33-årig kvinde og hendes 1-årige søn. Mor og søn er sidst set for over en måned siden, og kvindes ekskæreste er ligeledes borte.

Politik

28. juni 2016

Alternativet havde været helt at droppe tilknytningskrav, siger DF, der støtter ny stramning fra Støjberg.

Sundhed

28. juni 2016

Det er meget muligt, at jeres parforhold er velfungerende, og at I tidernes morgen knaldede som kaniner. Men sexlysten kan sagtens forsvinde i et ellers godt parforhold.

Advarsler

28. juni 2016

Coop tilbagekalder rosiner, som er solgt i flere supermarkeder rundt omkring i landet. Kunder skal levere rosinerne tilbage eller smide dem ud.

Frækt

28. juni 2016

Det er meget muligt, at jeres parforhold er velfungerende, og at I tidernes morgen knaldede som kaniner. Men sexlysten kan sagtens forsvinde i et ellers godt parforhold.