Efterlyst i to måneder: Teenager måske fundet død i baghaven

Skrevet af Lotte Sørensen

25/10/2013

Dagens topnyheder

Det skriver Daily Mail.

Miller Redpath var netop blevet færdig med gymnasiet og tænkte på at starte på universitetet i London. Han boede med sin mor, Anastasia Miller, i et hus i den engelske by Wenhaston.

Han blev sidst set 13. august, da hans mor vækkede ham tidligt om morgenen, da de havde planer om tage til en morgengudstjeneste. Hun lod ham dog ligge, da han virkede gnaven, og hun tog afsted alene.

Han var væk, da hun kom hjem, men havde efterladt sin mobiloplader, sin pung og sit pas. I første omgang tænkte moderen dog ikke nærmere over det, da han før er gået uden varsel.

Læs også: Portugisisk politi: Maddie blev bortført af udenlandsk pædofiliring

Men som tiden gik, blev Anastasia Miller bekymret, og hun har siden delt flyers ud og sat plakater op med en efterlysning af sønnen. Hun er stået frem på lokalradio og i aviser, hvor hun har tryglet ham om at komme hjem.

- Jeg er meget bekymret for din sikkerhed og trivsel, og jeg håber bare, at alt er ok. Hvis du på nogen måde har problemer, så husk, at der er meget lidt, der ikke kan løses med gode intentioner, forhandlinger og et ydmygt hjerte. Du er i hvert fald ikke i problemer med mig, jeg har bare brug for at høre fra dig, har hun sagt.

Politiet holder kortene tæt ind til kroppen i sagen. De har oplyst, at en betjent dukkede op på adressen i går kl. 13.10, og at liget herefter blev fundet i haven, der er svært tilgroet. Liget er stærkt forrådnet og endnu ikke identificeret. Man mener dog, at det kan være Miller Redpath.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med