Forsvundet i 6 uger: Mulige nye spor i Emilie-sagen

Skrevet af Kirstine Petersen

21/08/2016
I dag har Emilie Meng været forsvundet i seks uger.

Mest læste i dag

Flere politikredse og frivillige i hele landet har været og er stadig involveret i eftersøgningen af den forsvundne 18-årige pige Emilie Meng fra Korsør.

Den unge kvinde har været forsvundet siden en bytur den 10. Juli, og af flere omgange har politi, borgere samt frivillige meddelt, at de har fundet nye spor i sagen – dog hver gang uden held.

Nu melder organisationen Missing People på facebook, at de har indleveret nogle mulige spor til politiet, skriver Newsbreak.

Organisationen ledte fredag en eftersøgning, hvorefter der blev fundet ”et par ting, som blev hentet af Politiet”, skriver de i et facebookopslag, som Sydsjællands og Lolland Falster Politi bekræfter rigtigheden i over for Newsbreak.

Ingen af parterne vil kommentere på, hvilke ting, der er tale om, men viser det sig at være afgørende nyt, udsender ordensmagten senere en pressemeddelelse om fundet.

Læs mere om sagen her.