Fundet bevidstløs: Pige udsat for grov voldtægt til MC Festival

Skrevet af Lotte Sørensen

19/08/2013

Dagens topnyheder

Pigen blev fundet bevidstløs i noget krat med bukserne delvist af fredag aften kl. 23.10.

Hun var medhjælper i et madtelt på festivallen og var tidligere på aftenen gået til en toiletvogn. Da hun gik derfra igen, blev hun efter få meter overfaldet af to mænd, der skubbede hende over i krattet.

De puttede et stykke tøj i munden på hende, så hun ikke kunne skrige. Herefter voldtog den ene hende, mens den anden holdt hende fast.

Politiet oplyser, at hun har mindre skader efter vold, men derudover vil de ikke ind på hendes skader, eller hvorvidt der er sikret DNA-spor.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Da der var mørkt, kunne pigen ikke se mændene ordentligt. Hun kunne dog fortælle, at de ikke var lige høje, og de begge talte dansk, den ene med en hæs stemme. Mindst én af dem havde en læderjakke eller -vest på.

Overgrebet skete ved en grussti mellem festivalspladsen og campingområdet, ikke langt fra toiletvognen. Mange har været i området, så politiet håber på at høre fra vidner, der kan have set eller hørt noget i området mellem kl. 22 og 23.

Har man det, kan man kontakte politiet på telefon 114.